Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Første Afsnit. Sygdommen til Døden er Fortvivlelse - C. Denne Sygdoms (Fortvivlelsens) Skikkelser - A. Fortvivlelse betragtet saaledes, at der ikke reflekteres paa, om den er bevidst eller ikke... - a. Fortvivlelse seet under Bestemmelsen Endelighed — Uendelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
A-
Fortvivlelse betragtet saaledes, at der ikke reflekteres
paa, om den er bevidst eller ikke, saa der altsaa blot
reflekteres paa Synthefens Momenter.
a) Fortvivlelse seet under Bestemmelsen
Endelighed — Uendelighed.
Selvet er den bevidste Synthese af Uendelighed og Ende-
lighed, der forholder sig til sig selv, hvis Opgave er at vorde
sig selv, hvilket knn lader sig gjorc ved Forholdet til Gud. Men
at vorde sig selv er at vorde eoncret. Men at vorde coneret er
hverken at blive endelig eller at blive uendelig, thi det der skal
vorde eoneret er jo en Synthese. Udviklingen maa altsaa be-
staae i uendeligt at komme bort fra sig selv i Uendeliggjorelse
af Selvet, og i uendeligt at komme tilbage til sig selv i Endelig-
gjorelsen Vorder derimod Selvet ikke sig selv, saa er det for-
tvivlet, enten det veed af det eller ikke. Dog er et Selv i et-
hvert Øieblik det er til, i Vorden, thi Selvet xrcsm din-afm-
er ikke virkeligt til, er blot Det, der skal blive til, Forsaavidt
da Selvet ikke vorder sig selv, er det ikke sig selv; men det ikke
at vcere sig selv er just Fortvivlelse-
ce) Uendelighedens Fortvivlelse er at mangle Endelighed.
At dette er saaledes, ligger i det Dialektiske at Selvet er
en St)nthese, hvorfor det Ene bestandigt er sit Modsatte. Ingen
Form af Fortvivlelse kan man bestemme ligefrem (0: ndialek-
tisk), men knn ved at reflektere paa dens Modsatte. Man kan be-
skrive den Fortvivledes Tilstand i Fortvivlelsen ligefrem, som
en Digter jo gjor det, ved at give ham Replikken. Men bestemme
Fortvivlelsen kan man knn ved dens Modsatte; og skal Re-
plikken vcere digterisk vcerdifnld, maa den i Udtrykkets Eolorit
indeholde Reflexen af den dialektiske Modsætning Altsaa, en-
hver menneskelig Existents, der formeentligen er blevet eller
S. Kierkegaard Xl 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
