Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Første Afsnit. Sygdommen til Døden er Fortvivlelse - C. Denne Sygdoms (Fortvivlelsens) Skikkelser - A. Fortvivlelse betragtet saaledes, at der ikke reflekteres paa, om den er bevidst eller ikke... - a. Fortvivlelse seet under Bestemmelsen Endelighed — Uendelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
hed og Boruerethed, der er at have tabt sig selv, ikke ved at for-
flygtiges i det Uendelige, men ved aldeles at endeliggjores,
ved istedetfor at være et Selv at være blevet et Tal, eet Men-
neske mere, een Gjentagelse mere af dette evindelige Einerlei.
Den fortvivlede Vornerethed er at mangle Primitivitet,
eller at have berovet sig sin Primitivitet, at have, aandelig
forstaaet, afmandet sig selv. Ethvert Menneske er nemlig pri-
mitivt anlagt som et Selv, bestemt til at blive sig selv; og vist-
nok er ethvert Selv som saadant kautet, men deraf folger blot,
at det skal tilslibes, ikke at det skal afslibes, ikke at det af Men-
neskefrygt aldeles skal opgive at være sig selv, eller endog blot
af Menneske-frygt ikke turde være sig selv i den sin væsent-
ligere Tilfældighed (hvilken netop ikke skal afslibes), i hvilken
man dog er sig selv for sig selv. Men medens een Art For-
tvivlelse styrer vild i det Uendelige og taber sig selv, saa lader
en anden Art af Fortvivlelse sig ligesom sit Selv franarre af
»de Andre." Ved at see den Mængde Mennesker omkring sig,
ved at faae travlt med allehaande verdslige Anliggender, ved
at blive klog paa, hvorledes det gaaer til i Verden, glemmer
saa et saadant Menneske sig selv, hvad han, guddommelig for-
staaet, hedder, tor ikke troe paa sig selv, finder det for voveligt
at være sig selv, langt lettere og sikkrere at være som de Andre,
at blive en Efterabelse, at blive Numerns, med i Mængden
Denne Form af Fortvivlelse bliver man nu saa godt som
slet ikke opmærksom paa i Verden. Et saadant Menneske har
just ved saaledes at tabe sig selv vundet Perfeetibilitet til ret
at gaae med i Handel og Vandel, ja til at gjore Lykke i Ver-
den. Her er intet 3inkeri, ingen Vanskelighed med hans Selv
og dets Uendeliggjorelse, han er afslebet som en Rullesteen,
eonrant som en gangbar Mynt. Det er saa langt fra at Nogen
anseer ham for fortvivlet, at han just er et Menneske som sig
bor. Overhovedet har Verden, som naturligt, ingen Forstand
paa det fande Forfærdelige Den Fortvivlelse, som ikke blot
ikke volder En Uleilighed i Livet, men gjor En Livet beqvemt
og mageligt, den ansees naturligviis paa ingen Maade for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
