Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Første Afsnit. Sygdommen til Døden er Fortvivlelse - C. Denne Sygdoms (Fortvivlelsens) Skikkelser - A. Fortvivlelse betragtet saaledes, at der ikke reflekteres paa, om den er bevidst eller ikke... - a. Fortvivlelse seet under Bestemmelsen Endelighed — Uendelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
Fortvivlelse. At dette er Verdens Betragtning seer man
blandt Andet ogsaa næsten af alle Ordsprog, hvilke blot ere
Klogskabsregler. Man siger saaledes, at man fortryder ti
Gange at have talet for een Gang at have tiet, og hvorfor?
Fordi det at have talet som et Udvortes Faktnm kan vikle En
ind i Ubehageligheder, da det er en Virkelighed Men det at
have tietl Og dog er det det Allerfarligste Thi ved at tie er
Mennesket ene overladt til sig selv; her kommer Virkelighe-
den ham ikke til Hjælp ved at straffe ham, ved at bringe Fol-
gerne af hans Tale over ham. Nei, i den Henseende er det let
gjort med at tie. Men derfor frygter Den, der veed hvad det
Forfærdelige er, jnst af Alt meest ethvert Misgreli, enhver
Synden, der tager Retningen ind efter, og intet Spor efter-
lader i det Udvortes Det er saaledes i Verdens Oine farligt
at vove, og hvorfor? Fordi man saa kan tabe. Men det ikke
at vove, det er klogt Og dog, ved ikke at vove kan man jnst
saa forfærdelig let tabe, hvad man dog, hver meget man end
tabte ved at vove, vanskeligt tabte, og i ethvert Tilfælde al-
drig saaledes, faa let, saa ganske som var det Ingenting — sig
selv. Thi har jeg vovet forkeert, nn vel, saa hjælper Livet mig
med Straffen. Men har jeg slet ikke vovet, hvo hjælper mig saa?
Og naar jeg ovenikjobet ved slet ikke i hoieste Forstand at
vove (og at vove i hoieste Forstand er jnst at blive opmærk-
som paa sig selv) feigt vinder alle jordiske Fordele —— og taber
mig selv!
Og saaledrs er det jnst med Endelighedens Fortvivlelse
Fordi et Menneske saaledes er fortvivlet, derfor kan han meget
godt, og egentligen netop desto bedre, leve hen i Timelighe-
den, være Menneske sont det synes, være priset af Andre, æret
og anfeet, beskjæftiget med alle Timelighedens Formaal Ja
jnst det man kalder Verdsligheden bestaaer af lntter saadanne
Elliennefkery der, om man saa kan sige, forskrive sig til Verden.
De brnge deres Evner, samle Penge, ndfore verdslige Ve-
drifter, beregne tlogt, o. s. v. o. s. v., blive maaskee nævnte i
Historien, men dem selv ere de ikke-, de have, aandelig forstaaet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
