Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Første Afsnit. Sygdommen til Døden er Fortvivlelse - C. Denne Sygdoms (Fortvivlelsens) Skikkelser - A. Fortvivlelse betragtet saaledes, at der ikke reflekteres paa, om den er bevidst eller ikke... - b. Fortvivlelse seet under Bestemmelsen Mulighed — Nødvendighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
Den Troende eier den evig sikkre Modgift mod Fortviv-
lelse: Sllinlighedz thi for Gud er Alt muligt i ethvert Øieblik-
Dette er Troens Sundhed, der loser Modsigelser. Modsigel-
sen er her, at menneskelig talt er Undergangen vis, og at der
saa dog er Mulighed. Sundhed er overhovedet at knnne lvse
Modsigelser Saaledes legemligt eller physisk: Træk er en
Modsigelse, thi Træk er Kulde og Varme disparat eller udialeks
tiskz men et sundt Legeme loser denne Modsigelse og mærker
ikke Træk Saaledes ogsaa med Troen.
At mangle Mulighed betyder enten, at Alt er blevet En
nodvendigt, eller at Alt er blevet Trivialitet.
Determiuisten, Fatalisten er fortvivlet, og har som For-
tvivlet tabt sit Selv, fordi Alt er for ham Nødvendighed Det
gaaer hatu som hiin Konge der dode af Snlt, fordi al Fode
sorvandlede sig til Guld. Personligheden er eu Synthese af
Mulighed og Nødvendighed Det er derfor med dens Bestaaen
som med Aandedinettet (Respirationen), der er en Ind- og
11daanden· Deterministens Selv kan ikke aande, thi det er umu-
ligt at aande ene og alene det Nodvendige, hvilket blot og bart
qvceler Menneskets Selv. — Fatalisten er fortvivlet, har tabt
Gud og saaledes sit Selv; thi Den, der ikke har en Gud, har
heller intet Selv. Men Fatalisten har ingen Gud, eller, hvad
der er det Samme, hans Gud er Nodveudighed; som nemlig
for Gud Alt er muligt, saa er Gud det, at Alt er muligt. Fa-
talistens lsiudsdhrkelse er derfor i Maxinnnn en Interjektiom
og væsentligen er den Stuinhed, stmn Underkastelse, han kan
ikke bede. At bede er ogsaa at aande, og IUiuligheden er for Sel-
vet hvad Snurstosfet er for Aaiidedrasttet· Men saa lidet som
et Menneske kan aande blot Snnrstof eller blot Qva-lstos, saa
lidet kan Mulighed alene eller Nodvendighed alene betiuge
Vounens Aandedrag For at bede maa der vasre en Gud, et
Selv —— og Mulighed, eller et Selv og Mulighed i prwgnant
Forstand, thi lslnd er det at Alt er muligt, eller at Alt er muligt,
er Oludz og knn Dem hvis Væsen blev saaledes i«t·1stet, at han
blev Aand ved al forstaae, at Alt er muligt, kun han har indladt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
