Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Første Afsnit. Sygdommen til Døden er Fortvivlelse - C. Denne Sygdoms (Fortvivlelsens) Skikkelser - B. Fortvivlelse seet under Bestemmelsen: Bevidsthed - a. Den Fortvivlelse, som er uvidende om, at den er Fortvivlelse...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
om at hæve en vis Trolddom: Stykket maa spilles heelt igjen-
nem baglænds, ellers hæves Trolddommen ikke. Dog er det
knn i een Forstand, i reen dialektisk Forstand, at den om sin For-
tvivlelse Uvidende er fjernere fra Sandheden og det Frelsende
end den Vidende, som dog bliver i Fortvivlelsen; thi i en an-
den Forstand, ethisk-dialektisk, er den bevidst i Fortvivlelsen
blivende Fortvivlede fjernere fra Frelsen, da hans Fortvivlelse
er intensivere Men Uvidenheden er saa langt fra at hæve For-
tvivlelsen eller at gjore Fortvivlelse til Ikke-Fortvivlelse, at
den tværtimod kan være den farligste Form af Fortvivlelse-
J Uvidenheden er den Fortvivlede, men til sin egen Fordær-
velse, paa en Maade sikkret mod at blive opmærksom, det er,
han er ganske sikker i Fortvivlelsens Vold.
J Uvidenheden om at være fortvivlet er Mennesket længst
fra at være sig bevidst som Aand. Men just det ikke at være sig
bevidst som Aand er Fortvivlelse, der er Aandloshed, Tilstan-
den være saa forovrigt enten en fuldkommen Uddoethed, et
blot vegetativt Liv, eller et potentseret Liv, hvis Hemmelighed
dog er Fortvivlelse I sidste Tilfælde gaaer det saa den For-
tvivlede, som det gaaer Den, der lider af Tæring: han befin-
der sig bedst, anseer sig for allersundest, synes maaskee Andre
at blomstre af Sundhed, jnst naar Sygdommen er farligst.
Denne Form af Fortvivlelse (Uviden·heden om den) er
den almindeligste i Verden, ja det som man kalder Verden,
eller noiagtigere bestemmet, det som Christendommen kalder
Verden, Hedenskabet og det naturlige Menneske i Christen-
heden, Hedenskabet som det historisk var og er, og Hedenskabet
i Christenheden, er netop den Art af Fortvivlelse, er Fortviv-
lelse, men veed ikke af det. Vel gjøres der nemlig ogsaa i Heden-
skabet saavelsom af det naturlige Menneske Forskjel mellem at
være fortvivlet og ikke at være fortvivlet, det er, der tales om
Fortvivlelse, som var kun nogle Enkelte fortvivlede. Tiden denne
Distinktion er lige saa svigefnld som den Hedenskabet og det
naturlige Menneske gjor mellem Kjerlighed og Selvkjerlighed,
som var ikke al denne Kjerlighed væsentlig Selvkjerlighed Dog
S. Kierkegaard xl 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
