Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Første Afsnit. Sygdommen til Døden er Fortvivlelse - C. Denne Sygdoms (Fortvivlelsens) Skikkelser - B. Fortvivlelse seet under Bestemmelsen: Bevidsthed - a. Den Fortvivlelse, som er uvidende om, at den er Fortvivlelse...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
videre end til denne svigefnlde Distinktion kunde umuligt og kan
umuligt Hedenskabet samt det naturlige Menneske komme, thi
Fortvivlelsens Speeifike er just dette, at være uvidende om, at
det er Fortvivlelse.
Heraf seer man nu let, at det æsthetiske Begreb Aandlos»
hed ingenlunde afgiver Maalestokken for at bedgnnne, hvad
der er Fortvivlelse og hvad ikke, hvilket da forovrigt er ganske
i sin Orden; da det nemlig ikke æsthetisk lader sig bestemme,
hvad Aand i Sandhed er, hvor skulde saa det LEstlJetiske kunne
besvare et Sporgsmaal, som slet ikke er til for det! Det vilde
jo ogsaa være en uhyre Dumhed at negte, at saavel hedenske
Nationer en masse, som enkelte Hedninger have udfort sor-
banseude Bedrifter, der baade have begeistret og ville begeistre
Digtere, at negte, at Hedenskabet opviser Exempler paa, hvad
man a-sthetisk ikke noksom kan beundre. Det vilde ogsaa vcere
en Daarskab at negte, at der i Hedenskabet er sort og af det
naturlige Menneske kan fores et Liv riigt paa den storste æsthe-
tiske Nydelse, benyttende enhver degnnstigelse, der er fornndt,
paa den smagfuldeste Maade, og endog ladende Kunst og Vi-
denskab tjene til at sorhoie, sorskjonne, forasdle Nydelsen. Nei,
ikke den æsthetiske Bestemmelse as Aandloshed afgiver Maale-
stolken for hvad der er Fortvivlelse og hvad ikke, den Bestem-
melse, der maa bruges, er den ethisk-religiense: Aand eller
negativt Mangel af Aand, Aandlthed Enhver menneskelig
Existeuts, der ikke er sig bevidst sont Aand eller sig for Gud per-
sonlig bevidst som Aand, enhver menneskelig Existents, der ilte
saaledes gjennemsigtig grnnder i Gud, men dunkelt hviler i
og gaaer op i noget abstrakt llniverselt (Stat, Natiou o. d.),
eller i Dunkelhed over sit Selv tager sine Evner blot som
Virkekrasster uden i dybere Forstand at blive sig bevidst, hvor-
fra han har dem, tager sit Selv som et uforklarligt Noget, hvis
det skulde forstaaes ind efter —- enhver saadan Existetits, hvad
den end udfm«er, det meest Forbausende, hvad den end sor-
tlarer, hele Tilværelsen, hvor intensivt den end a-sthetisi« nvder
Livet: enhver saadan Existents er dog Fortvivlelse Det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
