Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Første Afsnit. Sygdommen til Døden er Fortvivlelse - C. Denne Sygdoms (Fortvivlelsens) Skikkelser - B. Fortvivlelse seet under Bestemmelsen: Bevidsthed - a. Den Fortvivlelse, som er uvidende om, at den er Fortvivlelse...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
dette, de gamle Kirkelcerere meente, naar de talte om, at Hed-
ningenes Dyder ere glimrende Laster, de meente, at Hednin-
gens Inderste var Fortvivlelse, at Hedningen ikke var sig bevidst
for Gud som Aand. Heraf kom det ogsaa (at jeg skal anfore
dette som et Exempel, medens det dog derhos tillige har et
dybere Forhold til denne hele Undersogelfe), at Hedningen
domte saa mærkværdigt letsindigt om, ja anpriste Selvmord,
hvad dog for Aanden er den meest afgjorende Synd, det faa-
ledes at bryde nd af Tilværelsen, Lsproret mod Gud. Hed-
ningen manglede Aandens Bestemmelse af et Selv, derfor
domte han saaledes om Selvmordetz og det gjorde den samme
Hedning, der dog domte sædelig strengt om Tyveri, Utugt
o. d. Han manglede Synspiinktet for Selvmord, han manglede
Guds-Forholdet og Selvet; reent hedensk tænkt er Selvmord
det Jndifferente, Det, Enhver kan gjore som han lyfter, fordi
det kommer Ingen ved. Skulde der fra Hedenskabets Stand-
punkt advares mod Selvmord, maatte det være ad den lange
Omvei ved at vise, at man brod sit Pligtforhold mod andre
Mennesker. Pointet i Selvmord, at det just er en Forbrydelse
mod Gud, undgaaer ganske Hedningen· Man kan derfor ikke
sige, at Selvmordet var Fortvivlelse, hvilket vilde være et tan-
keloft Hyfteron-Proteron; man maa sige, det at Hedningen
domte saaledes om Selvmord som han gjorde var Fortviv-
lelse·
Imidlertid er og bliver der dog Forskjel, og det en qva-
litativ, mellem Hedenskabet i strengere Forstand og Hedenska-
bet i Christenheden, den Forskjel, som ngiljus Haufnienst i
Forhold til Angest har gjort opmærksom paa, at Hedenfkabet
vel mangler Aand, men dog er beftemmet i Retning hen til
Aand, medens Hedenskabet i Christenheden mangler Aand i
Retningen bortfra, eller ved et Affald, og derfor i strengeste
Forstand er Aandloshed
12’««
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
