Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Første Afsnit. Sygdommen til Døden er Fortvivlelse - C. Denne Sygdoms (Fortvivlelsens) Skikkelser - B. Fortvivlelse seet under Bestemmelsen: Bevidsthed - b. Den Fortvivlelse, som er sig bevidst at være Fortvivlelse...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
b. Den Fortvivlelse, sont er sig bevidst at være For-
tvivlelse, som altsaa er sig bevidst at have et Selv,
hvori der dog er noget Evigt, og nu enten fortvivlet
ikke vil være sig selv, eller fortvivlet vil være
sig selv.
Her maa naturligviis gjvres den Distinction, om Den der
er sig sin Fortvivlelse bevidst, har den sande Forestilling be-
triesfende hvad Fortvivlelse er. En kan saaledes vel, efter den
Forestilling han har, have Ret i at kalde sig fortvivlet, han kan
ogsaa have Ret i, at han er fortvivlet, og dog er det endnu
ikke sagt, at han har den sande Forestilling om Fortvivlelse,
det kan være muligt, at man, betragtende hans Liv under denne,
maa sige: Du er i Grunden endnu langt mere fortvivlet end
Du veed af, Fortvivlelsen stikker endnu langt dybere. Saa-
ledes (for at minde om det Foregaaende) med Hedningenz
naar han sammenlignelsesviis med andre Hedninger ansaae
sig selv for fortvivlet, saa havde han vistnok Ret i, at han var
fortvivlet, men Uret i, at de Andre ikke vare det, det er, han
havde ikke den sande Forestilling om Fortvivlelse
Til den bevidste Fortvivlelse fordre-3 altsaa paa den ene
Side den sande Forestilling om hvad Fortvivlelse er. Naa den
anden Side fordres Klarhed over sig selv, det vil sige, forsaa-
vidt Sllarhed og Fortvivlelse kunne tænkes sammen. Hvor-vidt
fuldkommen Sllarhed over sig selv om, at man er fortvivlet,
lader sig forene med at vasre fortvivlet, det er, om denne Er-
kjendelsens og Selverkjendelsens Klarhed ikke just maatte rive
et Menneske ud af Fortvivlelsen, gjore ham saa forfærdet for
sig selv, at han ophorte at viere fortvivlet: ville vi her ikke af-
gjvre, vi ville end ikke forsvge derpaa, da vi i det Senere ville
finde en Plads for hele denne llndersvgelse. Men uden at for-
folge Tanken til dette dialettisle Yderste, gjore vi her blot op-
iuasrksom paa, at som Bevidstheden-i Grad om hvad Fortviv-
lelse er kan vasre saare forskjellig, saaledes ogsaa devidsthedens
Grad betrassseude sin egen Tilstand, at den er Fortvivlelsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
