Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Første Afsnit. Sygdommen til Døden er Fortvivlelse - C. Denne Sygdoms (Fortvivlelsens) Skikkelser - B. Fortvivlelse seet under Bestemmelsen: Bevidsthed - b. Den Fortvivlelse, som er sig bevidst at være Fortvivlelse...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
vidsthed om Selvet, om hvad Fortvivlelse er, eller om, at Til-
standen er Fortvivlelse; Fortvivlelsen er en blot Liden, en Lig-
gen nnder for lldvorteshedens Tryk, den kommer paa ingen
Maade indvortes fra som Handling. Det er ved en, om man saa
vil, uskyldig Misbrug af Sproget, en Leeg med Ord, ligesom
naar Børnene lege Soldat, at der i llmiddelbarhedens Sprog
forekomme saadanne Ord som: Selvet, Fortvivlelse.
Den Uiniddelbare (forsaavidt da Umiddelbarhed kan i
Virkeligheden forekomme ganske nden al Reflexion) er blot
sjelelig bestenmiet, hans Selv, og ham selv, et Noget med in-
denfor Timelighedens og Verdslighedens Omfang, i umiddel-
bar Sannnenhceng med det Andet («- k»9-«s), og har knn et
illnsorisk Skin af som var der noget Evigt i det. Saaledes hæn-
ger Selvet nmiddelbart sammen med det Andet, onskende, be-
gjerende, midende o. s. v., men lidende; endog begjerende er
dette Selv et Dativ som darnets mig. Det-I Dialektik er: det
Behagelige og det tlbehageligez dets Begreber: Lokke, Ulykke,
Skjebne.
Nn hænder der da, der tilstoder (at stode — til) dette
nniiddelbare Selv Noget, sont bringer det til Fortvivlelse;
paa anden Maade kan det her ilke skee, da Selvet ingen Re-
heller faaer han sit Selv ved Hengivelse, som Qvinden i en anden Forstand
gjor det, han har sig selv; han giver sig hen, men hans Selv bliver endnu til-
bage som en redrn Bevidsthed om .Lnsngivelsen, hvorimod Qvinden negte
qvindeligl styrter sig i, styrter sit Selv i Tel, til hviltet hnn hengiver sig. Tages
nn Dette bort, saa er ogsaa hendes Selv borte, og hende-3 Fortvivlelse: ikke
at ville vasre sig selv. — Saaledes giver Manden sig itfe hen; inen den anden
Form af Fortvivlelse ndtrhtker ogsaa det Mandlige: sortoivlet at ville være
sig selv.
Dette angaaende Forholdet mellem Mandlighedens og Qvindelig-
hedens- Fortvivlelse Tvg maa erindres-, at her ikke er Tale om Hengivelse
til (·ltnd, eller Tale om liziidsJ:Forl)vldist, hvorom sorst Talen bliver i andet
Afsnit. I Forholdet til vind, hvor saadan Forskjel som: Mand — Qvinde sor-
svinder, gjælder sor Manden som for Qvinden, at Hengivelse er Seloet, og
at ved Hengivelse faaes Selvet· Dette giaslder ligeligt for Mand og Qvinde,
om vel oftest i Virkeligheden Qvinden lnn gjennem Manden forholder sig
til vind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
