Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Første Afsnit. Sygdommen til Døden er Fortvivlelse - C. Denne Sygdoms (Fortvivlelsens) Skikkelser - B. Fortvivlelse seet under Bestemmelsen: Bevidsthed - b. Den Fortvivlelse, som er sig bevidst at være Fortvivlelse...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
flexion i sig, modificeres Fortvivlelsen noget; der bliver no-
get mere Bevidsthed om Selvet, og derved igjen om, hvad
Fortvivlelse er, og om, at Ens Tilstand er Fortvivlelse; der
bliver nogen Mening i, at et saadant Menneske taler om at
være fortvivlet: men Fortvivlelsen er væsentligen Svaghedens,
en Liden; dens Form, fortvivlet ikke at ville være sig selv.
Freniskridtet i Sammenligning med den rene Umiddel-
barhed viser sig strax heri, at Fortvivlelsen ikke altid fremkommer
ved et Stod, ved at der hænder Noget, men kan soranlediges
ved selve Reslexionen i sig, saa Fortvivlelsen, naar saa er, ikke
er en blot Liden og Liggen nnder for Udvortesheden, men til
en vis Grad Selvvirksomhed, Handling Her er jo en vis Grad
as Reflexion i sig, altsaa en vis Grad af Vesindelse paa sit Selv;
med denne visse Grad af Reslexion i sig begnnder den Udson-
driiigs-’«Jlt’t, hvori Selvet bliver opmærksomt paa sig selv som
væsentlig forskjelligt fra Omverdenen og Udvortesheden og
dennes Indvirkning paa det. Men det er knn til en vis Grad.
Idet nn Selvet med en vis Grad as Reflexion i sig vil til at
overtage Selvet, stoder det maaskee paa en eller anden Van-
skelighed i Selvets Sammensætning, i Selvets Nodvendighed.
Thi som intet menneskeligt Legeme er det fuldkomne, saa hel-
ler intet Selv. Denne Vanskelighed, den være en hvilken, gy-
ser han tilbage sor. Eller der hænder ham Noget, som bryder
med Umiddelbarheden i ham dybere, end han ved Reflexion
i sig har gjort det; eller hans Phantasi opdager en Mulighed,
der, hvis den indtraadte, vilde saaledes blive Vrnddet med Nutid-
delbarheden.
Saa fortvivler han. Hans Fortvivlelse er Svaghedens,
Selvets Liden, i Modsætning til Selvhrevdelsens Fortvivlelse;
men ved Hjælp as den relative Reslexion i sig, han har, gjor
han, deri atter forskjellig fra den reent Umiddelbare, Forsog
paa at værne om sit Selv. Han forstaaer-, at det dog er en Om-
sætning dette med at slippe Selvet, han bliver ikke saaledes
apopleetisk rort as Slaget som den Umiddelbare gjor det, han
forstaaer ved Hjælp as Neslexionein at der er Meget, han kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
