Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Første Afsnit. Sygdommen til Døden er Fortvivlelse - C. Denne Sygdoms (Fortvivlelsens) Skikkelser - B. Fortvivlelse seet under Bestemmelsen: Bevidsthed - b. Den Fortvivlelse, som er sig bevidst at være Fortvivlelse...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
skjellig fra B (Trods). Der er altsaa knn en relativ Forskjel Denne
er, at den foregaaende Form har Svaghedens Bevidsthed som
sin sidste Bevidsthed, medens her Bevidstheden ikke standser
derved, men potentserer sig til en ny Bevidsthed, den om sin
Svaghed. Den Fortvivlende forstaaer selv, at det er Svaghed
at tage sig det Jordiske saa nær, at det er Svaghed at fortvivle-
Men istedetfor nn at svinge rigtigt af bort fra Fortvivlelsen
hen til Troen, for Gnd ydmygende sig nnder sin Svaghed,
fordybet han sig i Fortvivlelsen og fortvivler over sin Svaghed.
Derved vender saa hele Stntspnnktet sig om, han bliver sig nn
tydeligere sin Fortvivlelse bevidst, at han fortvivler om det
Evige, han fortvivler over sig selv, at han kunde vcere svag nok
til at tillægge det Jordiske saa stor Betydning, hvilket nn bli-
ver ham fortvivlet Udtrykket for, at han har tabt det Evige og
sig selv.
Her er Stigen Forst i Bevidstheden oni Selvetz thi at
fortvivle om det Evige er da tnnnligt nden at have en Fore-
stilling om ·Zelvet, at der er noget Evigt i det, eller at det har
havt noget Evigt i sig. Og skal man sortvivle over sig selv, maa
man jo ogsaa være sig bevidst at have et Selv; dog er det der-
over han for-tvivler, ikke over det Jordiske eller noget Jordisk,
men over sig selv. Fremdeles er her storre Bevidsthed om, hvad
Fortvivlelse er, thi Fortvivlelse er ganske rigtigt at have tabt
det Evige og sig selv. Selvfolgeligt er der ogsaa storre Bevidst-
hed om, at Ens Tilstand er Fortvivlelse Videre er Fortvivlel-
sen her ikke blot en Liden, men en Handling Thi naar det Jor-
diske tages fra 3elvet, og han fortvivler, saa er det som kom
Fortvivlelsen fra det Udvortes, om den dog altid kommer fra
Selvetz men naar Selvet fortvivler over denne sin Fortvivlelse,
saa kommer denne nye Fortvivlelse fra Selvet, indireete-di-
reete fra Selvet, som Modtryk (Neaktion), deri forskjellig fra
Trods, der kommer direrie fra Selvet Endeligen er her ogsaa,
om end i en anden Forstand, endnn et Fremskridt Thi jnst
fordi denne Fortvivlelse er intensivere, er den i en vis Forstand
Frelsen nasrmere En saadan Fortvivlelse glennnedz vanskelig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
