Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Første Afsnit. Sygdommen til Døden er Fortvivlelse - C. Denne Sygdoms (Fortvivlelsens) Skikkelser - B. Fortvivlelse seet under Bestemmelsen: Bevidsthed - b. Den Fortvivlelse, som er sig bevidst at være Fortvivlelse...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
for hvad Aand der er. »De reent pjattede U- og JJied-9Jieiitie-
sker« sole i den Grad ingen Trang til Eensomhed, at de, ligesom
Selskabsfnglene, strax doe, blot de et Oieblik skulle være ene;
som det lille Barn maa visses iSovn, saaledes behove disse det
Selskabeliges beroligende Vissen for at kunne spise, drikke, sove,
bede, forelske sig o. s. v. Men saavel i Oldtiden som i Middel-
alderen var man dog opmærksom paa denne Trang til Een-
somhed, havde Respekt for hvad den betyder; i vore Tiders
BestandigSelskabelige gyser man i den Grad for Eensomhed,
at man (o, ypperlige Epigram!) ikke veed at bruge den til An-
det end til Straf for Forbrydere Dog det er sandt, det er jo
i vore Tider en Forbrydelse at have Aand, saa er det jo i sin Or-
den, at Saadanne, Eensomhedens Elskere, komme i Classe med
Forbrydere.
Den indesluttede For-tvivlede lever da hen, horis Roeskiij
i Timer, der, om end ikke levede for Evigheden, dog have
Noget med det Evige at skaffe, beskjæftiget med sit Sele For-
hold til sig selv; men han kommer egentligen ikke videre. Naar
saa det er gjort, naar Trangen til Eensomhed er tilfredsstillet,
saa gaaer han ligesom ud —— selv naar han gaaer ind til eller
indlader sig med sin Kone og sine Vorn· Det, der som Ægte-
mand gjor ham saa mild, og som Fader saa omhyggelig, er,
foruden hans naturlige Godmodighed og hans Pligtfolelse,
den Tilstaaelse han i sit indesluttede Inderste har gjort sig selv,
betrcefsende sin Svaghed
Var det muligt for Nogen at blive Medvider i hans Inde-
sluttethed, og man saa vilde sige til ham, det er jo Stolthed,
Du er jo egentligen stolt af Dit Selv: saa vilde han vel neppe
gjore nogen Anden den Tilstaaelse. Naar han blev ene med
sig selv, vilde han vel tilstaae, at der var Noget deri, men deu
Lidenskabelighed, med hvilken hans Selv havde opfattet hans
Svaghed, vilde snart indbilde ham igjen, at det umuligt kunde
være Stolthed, da det jo netop var over sin Svaghed han for-
tvivlede — ret som var det ikke lStolthedeiu der lagde saa uhyre
en Vægt paa Svagheden, ret som var det ikke, fordi han vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
