Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Første Afsnit. Sygdommen til Døden er Fortvivlelse - C. Denne Sygdoms (Fortvivlelsens) Skikkelser - B. Fortvivlelse seet under Bestemmelsen: Bevidsthed - b. Den Fortvivlelse, som er sig bevidst at være Fortvivlelse...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
mest ved at have Bygningen færdig, kan det vilkaarligt lose
det Hele op i Intet.
Er det fortvivlende Selv en Lidende, er Fortvivlelsen
dog: fortvivlet at ville være sig selv. Maaskee stoder et saadant
experimenterende Selv, der fortvivlet vil være sig selv, idet
det forelobigt orienterer sig i sit eonerete Selv, paa en eller
anden Vanskelighed, Noget hvad den Christne vilde kalde et
Kors, en Grund-Skade, denne være nn en hvilken. Det negative
Selv, den uendelige Form af Selvet, vil maaskee forst kaste
dette reent bort, lade som var det ikke til, ikke vide af det at
sige. Men det lykkes ikke, saavidt strækker dets Fierdighed i at
experimentere ikke, end ikke dets Flerdighed i at abstrahere
strækker saavidt; promethisk foler det Uendelige, negative Selv
sig naglet til denne Servitnt Det er altsaa her et lidende Selv.
Hvorledes viser nn sig Fortvivlelsen der er, fortvivlet at ville
vcere sig selv?
See, der er i det Foregaaende fremstillet den Form af
Fortvivlelse: at fortvivle over det Jordiske eller noget Jordisk
saaledes forstaaet, at dette i Grunden er, ogsaa viser sig at
vcere, at fortvivle om det Evige, o: ikke at ville lade sig troste
af og helbrede ved det Evige, at anslaae det Jordiske saa hoit,
at det Evige ingen Trost kan vasre Men det er ogsaa en Form
af Fortvivlelse, det ikke at ville haabe paa Muligheden af, at
en jordisk Nod, et timeligt Kors kan hævesf Det vil nn denne
Fortvivlelse, der fortvivlet vil vcere sig selv, ikke. Har han for-
visset sig om, at denne Pcel i Kjodet (hvad enten det nn virke-
lig er saa, eller hans Lidenskab gjor at det er ham saa) nager
saa dybt, at han ikke kan abstrahere fra dens-) saa vil han evigt
3) Man vil forovrigt, for dog at minde derom, her, just sra dette Syns-
punkt, see, at Meget af Det, som i Verden phntes Ud under Navn af Resig-
nation, er en Art Fortvivlelse, den, fortvivlet at ville være sit abstrakte Selv,
fortvivlet at ville have nok i det Evige, og dermed at kunne trodse eller ignorere
Lidelsen i det Jordiske og Timelige. Resignationens Dialektik er egentlig
den: at ville være sit evige Selv, ogsaa iHenseende til noget Vist, hvori Selvet
lider, ikke at ville være sig selv, trostende sig ved, at det dog maa falde bort i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
