Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Første Afsnit. Sygdommen til Døden er Fortvivlelse - C. Denne Sygdoms (Fortvivlelsens) Skikkelser - B. Fortvivlelse seet under Bestemmelsen: Bevidsthed - b. Den Fortvivlelse, som er sig bevidst at være Fortvivlelse...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
ligesom overtage den. Han forarges paa saa den, eller rettere,
han tager as den Anledning til at forarges paa hele Tilværel-
sen; han vil saa tiltrods være sig selv, ikke tiltrods for den være
sig selv uden den (det er jo at abstrahere fra den, og det kan han
ikke, eller det er Bevægelsen i Retning af Resignationen), nei
han vil tiltrods for eller paa Trods mod hele Tilværelsen være
sig selv med den, tage den med, næsten trodsende paa sin Qval.
Thi haabe paa Mulighed af Hjælp, især da i Kraft af det Ab-
surde, at for Gud er Alt muligt, nei, det vil han ikke. Og soge
Hjælp hos nogen Anden, nei, det vil han for Alt i Verden ikke,
han vil hellere, om saa skulde være, med alle Helvedes Qvaler
være sig selv end soge Hjælp
Og sandeligen det er dog just ikke saa ganske sandt, Det
der tales om, ,,at det da folger af sig selv at en Lidende saa
gjerne vil hjælpes, naar blot Nogen kan hjælpe ham« — det
er langtfra saa, om det Modsatte end ikke altid er saa fortviv-
let som her. Sagen er denne. En Lidende har gjerne een eller
flere kUiaader, paa hvilke han kunde ouske at hjælpe-3 Bliver han
saaledes hj·nlpen, ja saa vil han gjerne hjælpes· Men naar det
i dybere Forstand bliver Alvor med at sknlle ljjaklpes, især da
af en .Lsoiere, eller den Hoieste — dette Ydmhgende at maatte
tage mod Hjælpen ubetinget paa enhver Maade, at blive som
et Intet i »Hj»ælperens« Haand, for hvem Alt er muligt, eller
blot det at maatte boie sig for et andet Slchenneske, saalænge
man soger Hjælpen at maatte opgive at være sig selv: o, der er
vistnok megen, endog langvarig og qvalfuld Lidelse, i hvilken
dog ikke Selvet onmier sig saaledes-, og som det derfor i Grunden
soretraskker med Bibehold af at være sig selv.
Evigheden, og derfor nienende sig berettiget til ikke at overtage det i Timelig-
heden, Selvet vil, skjvndt lidende derunder, dog ikke gjore det den Judroni-
nielse, at det horer nied til 3elvet, det er, dog ikke troende hdinhge sig der-
under. Resignation betragtet som Fortvivlelse er saaledes væsentlig forskjellig
fra: fortvivlet itke at ville være sig selv, thi den vil fortvivlet være sig selv, dog
ined Undtagelse as et Enkelt, i Henseende til hvilket den sortvivlet ikke vil
være sig selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
