Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Første Afsnit. Sygdommen til Døden er Fortvivlelse - C. Denne Sygdoms (Fortvivlelsens) Skikkelser - B. Fortvivlelse seet under Bestemmelsen: Bevidsthed - b. Den Fortvivlelse, som er sig bevidst at være Fortvivlelse...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
Ligegtjldige, her hvor Judeslnttetheden, eller hvad man kunde
kalde en Inderlighed der er gaaet i Vaglaas, er saa over-
veiende Det, der maa paaagtes» De laveste Former af For-
tvivlelse, hvor der egentligen ingen Inderlighed var, og hvor
der i ethvert Tilfælde Jntet var at sige om den, de laveste For-
mer af Fortvivlelse maatte man fremstille ved at beskrive eller
ved at tale Noget om saadanne Fortvivledes Udvortes-bed
Men jo mere aandelig Fortvivlelsen bliver, jo mere Inder-
ligheden bliver en egen Verden for sig i Indesluttethedein
desto ligegyldigere er det med det Udvortes, hvorunder For-
tvivlelsen skjuler sig. Men netop jo mere aandelig Fortviv-
lelsen bliver, desto mere er den selv opmærksin paa med dets-mo-
nisk Klogt at holde Fortvivlelsen indesluttet i Indesluttetheden,
og desto mere opmærksom derfor paa at sætte det Udvortes i
Indifferents, gjore det saa ubetydeligt og ligegyldigt som mu-
ligt. Som i Overtroens Fortælling Trolden forsvinder gjennem
en Rift, hvilken Ingen kan see, saaledes er det Fortvivlelsen,
netop jo mere aandelig den er, desto mere magtpaaliggende
at boe i en Udvorteshed, bag hvilken ordentligviis Ingen vilde
falde paa at foge den. Denne Skjulthed er just noget Aande-
ligt, og et af Betrhggelses-Midlerne for at sikkre sig at have
ligesom bag Virkeligheden et Indelntke, en Verden udeluk-
kende for sig selv, en Verden, hvor det fortvivlede Selv rast-
lns og tantalisk er beskjæftiget med at ville være sig selv.
Vi begyndte (cc 1) med den laveste Form af Fortvivlelse,
som fortvivlet ikke vil være sig selv. Den dæmoniske Fortviv-
lelse er den meest potentserede af den Fortvivlelse, der fortviv
let vil være sig selv. Denne Fortvivlelse vil end ikke i stoisk For-
galielse i sig selv og Selvsorgudelse være sig selv, vil ikke som
den, vistuot lognagtigt, men dog i en vis Forstand efter sin
Fuldkommenhed være sig selv; nei, den vil i Had til Tilvæ-
relsen være sig selv, være fig selv efter sin Elendighed; den vil
end ikle i Trods- eller trodsigt, men paa Trods være sig selv;
den vil end ikke i Trods rive sit Selv los fra den Magt, der satte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
