Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Andet Afsnit. Fortvivelse er Synden - A. Fortvivelse er Synden - Første Kapitel. Gradationerne i Bevidstheden om Selvet. (Bestemmelsen: for Gud)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
nmligt) er Selv lige over for Stiver, er et meget lavt Selv; en
Hersker, der er Selv lige over for Trælle, ligeledes, og egentligen
intet Selv — tl )ii begge Tilfælde mangler der Maalestok Barnet,
der hidtil blot har havt Forældrenes Maalestok, bliver Selv
ved som Mand at faae Staten til Maalestok; men hvilken uen-
delig Accent falder der paa Selvet ved at faae Gnd til Maale-
stok! Maalestokken for Selvet er altid: hvad Det er, lige over for
hvilket det er Selv, men Dette er jo igjen Definitionen paa
hvad ,,S)Jkaalestok" er. Som man knn kan addere eensartede
Størrelser, saaledes er enhver Ting qvalitativt Det, hvormed
den maalesz ogD Det der qvalitativt er dens Maalestok, er ethisk
dens Maal; og Maalestokken og Maalet er qvalitativt Det,
Noget er, med Undtagelse da af Forholdet i Frihedens Vei-den,
hvor imidlertid En ved ikke qvalitativt at vcere Det, som er hans
Maal og hans Maalestok, selv maa have forskyldt denne Dis-
qvalification, saa Maalet og Maalestokken dog — dommende
bliver den samme, gjor det aabenbart, hvad det er han ikke er,
Det nemlig, som er hans Maal og Maalestok.
Det var en meget rigtig Tanke, til hvilken faa ofte en æl-
dre Dogmatik recnrrerede, medens en senere Dogmatik saa
ofte opholdt sig over den, fordi den manglede Forstand derpaa
og Sands derfor — det var en meget rigtig Tanke, om der
end stnndom gjordes forkeert Anvendelse af den: at Det, der
gjorde Synden til det Frygtelige var, at den var for Gnd Deraf
beviste man saa Fyelvedegstraffenes Evighed. Senere blev
man klogtig, og sagde:31)nd er S-;ynd Synden er ikke storre,
fordi den er mod Gnd eller for Gud. Besynderligt! selv In-
risterne tale om qvalifieerede Forbrt)delser, selv Jnristerne
gjore ’Jorskjeh om en Forbrydelse f. Ex. er ndovet mod en Em-
bedsinand, eller mod en Privatmand, gjore Forskjel i Straf
for et Fadermord og et almindeligt Mord.
Nei, deri havde den asldre Dogmatik Ret, at det at Syn-
den var mod vind, uendelig potentserede den. Feilen laae i,
at man betragtede Gnd som noget Udvortes-, og i, at det var,
som om man antog, at der kun stnndoin syndedes mod Gud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
