- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Elvte Bind /
221

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Andet Afsnit. Fortvivelse er Synden - A. Fortvivelse er Synden - Første Kapitel. Gradationerne i Bevidstheden om Selvet. (Bestemmelsen: for Gud) - Tillæg. At Definitionen paa Synd har Forargelsens Mulighed i sig; en almindelig Bemærkning om Forargelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

221

sendte Bnd efter ham og lod ham vide, at han vilde have ham til
Svigerson: hvad saa? Saa vilde Dagleieren paa menneskelig
Viis blive noget eller meget forlegen, flan og generet derved,
det vilde (og dette er det Menneskelige), menneskeligt, fore-
komme ham som noget hoist befi)nderligt, afsindigt Noget,
hvorom han da mindst af Alt tnrde tale til noget andet Menneske,
da han selv allerede i sit stille Sind ikke var langt fra den For-
klaring, som Nabo og Gjenbo snarest muligt vilde saae yderst
travlt med: at Keiseren vilde gjore Nar af ham, saa Dagleie-
ren vilde blive til Latter for hele Byen, han aftegnet i Bladet,
Historien om hans Formæling med Keiserens Datter solgt af
Visekjerlingerne. Dog det med at blive Keiserens Svigersøn,
det maatte da vel snart vorde en udvortes Virkelighed, saa Dag-
leieren paa sandselig Maade kunde forvisse sig om, hvorvidt
det var Keiserens Alvor dermed, eller han blot vilde have det
stakkels Menneske til Bedste, gjore ham ulykkelig for hele hans
Levetid, og hjælpe ham til at ende i en Daarekiste; thi det quid
niij er tilstede, som saa nendeligt let kan slaae om til sit Mod-
satte. En lille Gnnstbeviisning, det vilde Dagleieren kunde faae
i sit Hoved; det vilde blive forstaaet i Kjobstaden, af det hoist-
cerede dannede Pnbliemn, af alle Visekjerlinger, kort af de 5
Gange 100,000 Mennesker, som boede i hiin Kjobstad, der rig-
tignok i Henseende til Folkemængde var endog en meget stor
Stad, derimod i Henseende til at have Forstand paa og Sands
for det Overordentlige, en meget lille Kjobstad k men dette,
med at blive Svigerson, ja, det var meget for meget. Og sæt
nn, at det ikke var en ndvortes Virkelighed, der var Tale om,
men oin en indvortes, saa altsaa Faetieiteten ikke knnde hjælpe
Dagleieren til Vished, men Troen selv var den eneste Faeti-
citet, og Alt altsaa overladt til Troen, om han havde ydmygt
Mod nok til at turde troe det (thi fraskt Mod kan ikke hjælpe
til at troe): hvor mange Dagleiere var der saa vel, som havde
dette Mod? Men Den, der ikke havde dette Mod, han vilde
forarges; det Overordentlige vilde for ham lhde næsten som en
Spot over ham. Han vilde saa maaskee ærligt og ligefrem til-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/11/0229.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free