Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Andet Afsnit. Fortvivelse er Synden - A. Fortvivelse er Synden - Andet Capitel. Den socratiske Definition af Synd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
Indvending derfor mod Christendommen, hvis Hedenskabet
havde en Definition paa Synd, som Christendommen maatte
erkjende for rigtig.
Hvad er det da for en Bestemmelse, Soerates i at be
stemme Synden mangler? Det er: Villien, Trods. Den græske
Jntellectnalitet var for lykkelig, for naiv, for æsthetisk, for iro-
nisk, for vittig — for syndig til at kunne faae det i sit Hoved,
at En med sit Vidende knnde lade v·asre at gjore det Gode, el-
ler med sit Vidende, med Viden om det Rette, gjore det Urette.
Græeiteten statnerer et intelleetnelt kategorisk Imperativ
Det Sande heri bor nn ingenlunde oversees, og gjøres
vel fornødent at indskjaerpes i Tider som disse, der ere lobne
vild i saare megen tomt opblcesende og nfrngtvar Viden, saa
det vistnok nn, aldeles som paa Soerates’s Tid, kun endnn
mere, gjordes Behov, at Menneskene Udhnngredes en lille Smnle
soeratisk. Det er baade til at lee og til at græde over, saavel
alle disse Forsikkringer om at have forstaaet og begrebet det
Høieste, som ogsaa den Virtuositet, med hvilken Mange in
abstract-o vide at fremstille det, i en vis Forstand ganske rig-
tigt — det er baade til at lee og til at græde over, naar man
saa seer, at al denne Viden og Forstaaen slet ingen Magt ndover
over Menneskenes Liv, at dette ikke i fjerneste Maade Udtryk-
ker hvad de have forstaaet, men snarere lige det Modsatte. Man
ndbrhder uvilkaarligt ved Synet af dette lige saa sorgelige som
latterlige Misforhold: men hvor i al Verden er det dog mu-
ligt at de knnne have forstaaet det, er det ogsaa sandt at de
have forstaaet det? Her svarer hiin gamle Jroniker og Ethiker:
o, Kjere, tro aldrig det; de have ikke forstaaet det, thi havde
de i Sandhed forstaaet det, saa udtrykte deres Liv det ogsaa,
saa gjorde de hvad de havde forstaaet.
At forstaae og forstaae er altsaa to Ting? Ganske vist;
og den som har forstaaet dette — dog vel at mærke ikke i Be-
tydning af den forste Art Forstaaen, han er eo jpso indviet i
alle Jroniens Hemmeligheder. Det er egentligen denne Mod-
sigelse, der beskjæftiget Jronien· At opfatte det comisk, at et
15-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
