Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Andet Afsnit. Fortvivelse er Synden - B. Syndens Fortsættelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
Snoften Og saaledes er det med Synden. Tilstanden i Syn-
den er i dybeste Forstand Synden, de enkelte Synder ikke Syn-
dens Fortsættelse, men Udtrykket for Syndens Fortsættelse;
i den enkelte nye Synd bliver Syndens Fart blot sandselig mere
til at bemærke
Tilstanden i Synden er den vasrre Synd end de enkelte
Synder, er Synden. Og saaledes forstaaet gjælder det, at Til-
standen i Synden er Syndens Fortsættelse, er ny Synd. J
Almindelighed forstaaer man det anderledes, man forstaaer
det om, at den ene Synd foder ny Synd af sig. Men det har
en langt dybere Grund, den, at Tilstanden i Synden er ny Synd.
Det er psychologisk mesterligt, hvad Shakspeare lader Macbeth
sige (3die Akt, 2den Seene): Siindentsprofzne Werke erlangen
nnr dnrch Siinde Kraft und Stiirke. Det vil sige, Synden er
indenfor sig selv en Conseqvents, og i denne det Ondes Con-
seqvents i sig har den ogsaa en vis Kraft. Men til en saadan
Betragtning kommer man aldrig, naar man blot seer paa de
enkelte Synder.
De fleste Mennesker leve vistnok med altfor liden Bevidst-
hed om dem selv, til at have en Forestilling om hvad Confe-
qvents er; det vil sige, de existere ikke qua Aand. Deres Liv
bestaaer, enten i en vis barnlig, elskelig Naivetet eller i Pjat-
tethed, af saadan Noget Handling, Noget Tildragelse, Dit og
Dat; nn gjore de noget Godt, og saa igjen noget Galt, og saa
begynde de atter forfra; nn ere de fortvivlede en Eftermiddag,
maaskee tre 11ger, men saa ere de Friskfyr igjen, og saa igjen
en Dags Tid fortvivlede. De lege saa at sige med i Livet, men
de opleve aldrig det at scette Alt ind paa Eet, komme aldrig til
Forestillingen om en uendelig Conseqvents i sig. Derfor er der
mellem dem bestandigt knn Tale om det Enkelte, enkelte gode
Gjerninger, enkelte Synder.
Enhver Existents, der er nnder Bestemmelsen Aand, selv
om den og knn er paa eget An- og Tilsvar, har væsentlig Con-
seqvents i sig og Conseqvents i et Hoiere, idetmindste i en Idee.
Men en Saadan frygter igjen uendeligt enhver Jnconseqvents,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
