Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Andet Afsnit. Fortvivelse er Synden - B. Syndens Fortsættelse - A. Den Synd at fortvivle over sin Synd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
bittrelse paa Styrelsen, som var det den, der havde ladet ham
falde i Fristelsen, som bnrde den ikke have været saa haard mod
ham, da han nu i længere Tid havde seierrigt modstaaet Fri-
stelsen. Men i ethvert Tilfælde er det aldeles Fruentimmer-
agtigt, nden videre at tage denne Sorg for god, slet ikke at være
opmærksom paa den Tvetnngethed, der er i al Lidenskabelig-
hed, hvilket igjen er det Ominense, som kan gjore, at den Liden-
skabelige stundom næsten til Afsindighed bag efter forstaaer,
at han har sagt det Modsatte af hvad han meente at sige. Et
saadant Menneske forsikkrer maaskee i stærkere og stærkere Ud-
tryk, hvorledes det piner og plager ham, dette Tilbagefald,
hvorledes det bringer ham til Fortvivlelse, »ng tilgiver mig
det aldrig selv", siger han. Og alt dette skal være Udtrykket
for, hvor meget Godt der boer i ham, hvor dyb en Natur han
er. Dette er en Mystification. Jeg lod med Flid i Fremstil-
lingen indlobe et Stikord ,,je.g tilgiver mig det aldrig selv«,
et Ord, som just almindeligt høres i saadan Forbindelse. Og
netop paa dette Ord kan man ogsaa strax kjende sig dialektisk
til Rette. Han tilgiver sig det aldrig selv — men dersom nu
Gud vilde tilgive ham det, saa kunde han jo dog gjerne have
den Godhed at tilgive sig selv. Nei, hans Fortvivlelse over
Synden, og meest netop jo mere den raser i Udtrykkets Liden-
skab, hvorved han (hvad han mindst tænker paa) angiver sig
selv, naar han «aldrig vil tilgive sig selv", at han saaledes kunde
synde (thi denne Tale er noget nær det Modsatte af bodfærdig
Sonderkunselse, der beder Gud om at tilgive), er meget langt
fra at være en Bestemmelse af det Gode, den er en intensivere
Bestemmelse af Synd, hvis Intensitet er Fordybelse i Synd.
Sagen er den, han er i den Tid, han seierrigt har gjort Fri-
stelsen Modstand, i egne Oine blevet sig selv bedre end han vir-
kelig er, han er blevet stolt as sig selv. Denne Stoltheds Ju-
teresse er det nu, at det Forbigangne maatte være noget al-
deles Tilbagelagt. Men i Tilbagefaldet bliver pludselig det
Forbigaugne atter ganske præsentisk· Denne Mindelse kan hans
Stolthed ikke taale, og deraf denne dybe Bedrovelse o.s.v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
