Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Andet Afsnit. Fortvivelse er Synden - B. Syndens Fortsættelse - A. Den Synd at fortvivle over sin Synd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
Men Bedrovelsens Retning er aabenbart bort fra Gud, en skjult
Selvkjerlighed og Stolthed, istedetfor ydmygt at begynde med
ydmygt at takke Gud, at han dog saa længe havde hjulpet ham
til at modstaae Fristelsen, bekjende for Gud og sig selv, at det
allerede er meget mere end han havde fortjent, og saa ydmyge
sig under Erindringen af, hvorledes han har været
Her, som allevegne, er hvad de gamle Opbyggelsesskrifter
forklare, saa dybt, saa erfaret, saa veiledende. De lære, at Gnd
stundom tillader, at den Troende suubler og falder i en eller
anden Fristelse — just for at ydmyge ham og derved at befaeste
ham mere i det Gode; Modsætningen mellem Tilbagefaldet
og det maaskee betydelige Fremskridt i det Gode er saa ydmy-
gende, Jdentiteten med sig selv saa smertelig. Jo bedre et Men-
neske er, desto dybere smerter naturligviis den enkelte Synd,
og desto farligere, dersom han ikke gjor Svinget rigtigt, farligt
blot den mindste Smule Utaalmodighed Han kan maaskee af
Sorg synke i det mørkeste Tungsind — og en Nar af Sjelesorger
ikke være langt fra at beundre hans dybe Sjel, og hvilken Magt
det Gode har i ham —- som var Dette af det Gode. Og hans
Kone, ja hun foler sig dybt ydmyget i Sammenligning med
en saadan alvorlig og hellig Mand, der saaledes kan sorge over
Synden. Maaskee er ogsaa hans Tale endnu mere skuffende,
han siger maaskee ikke: jeg kan aldrig tilgive mig det selv (som
havde han maaskee for tilgivet sig selv Synder; en Gudsbespot-
telse), nei, han taler om, at Gud aldrig kan tilgive ham det.
Ak, og Dette er kun en Mystisication Hans Sorg, hans Be-
kymring, hans Fortvivlelse er selvisk (ligesom den Angest for
Synden, der undertiden næsten ængster et Menneske i Synd,
fordi den er Selvkjerlighed, der vilde være stolt af sig selv, at være
uden Synd) —— og Trost det han mindst behover, hvorfor ogsaa
de uhyre Qvantiteter af Troftegrunde, som Sjelesorgerne or-
dinere, blot gjore Sygdommen værre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
