Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Andet Afsnit. Fortvivelse er Synden - B. Syndens Fortsættelse - B. Den Synd at fortvivle om Syndernes Forladelse. (Forargelse)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
ethiske Bestemmelser dertil. Lceiigere kan intet Menneske som
saadant komme, og sjeldent nok at En kom saa vidt. Men chri-
steligt er Alt forandret; thi Tn skal troe Syndernes Forladelse.
Og hvor befinder Christenheden sig i Henseende til Syn-
dernes Forladelse? Ja, Ehristenhedens Tilstand er egentlig
Fortvivlelse om Syndernes Forladelse; dette maa dog forstaaes
saaledes, den er saa langt tilbage, at Tilstanden ikke engang
er aabenbar at vrere denne. Man er end ikke kommet til Be-
vidstheden om Synden, man kjender knn den Art Synder som
Hedenskabet ogsaa kjendte, og lever lykkelig og vel i hedensk
Tryghed. Men ved det man lever i Christenheden, gaaer man
videre end Hedenskabeh man gaaer hen og indbilder sig, at denne
Tryghed er — ja, det kan ikke være Andet i Christenheden —
devidstheden om Syndernes Forladelse, hvori Præsterne be-
styrke Menigheden.
Christenhedens Grund-Ulykke er egentlig Christendommen,
at Læren om G11d-S)Jketiicesket (christelig forstaaet vel at mærke
betrygget i Paradoxet og Forargelsens Mulighed) ved idelig
og idelig at prcrdikes er taget forfængeligt, at Qvalitets-For-
skjellen mellem Gnd og Menneske pantheistisk (forst fornemt spe-
culative, siden pobelagtigt paa Gader og Stræder) er hævet
Aldrig har nogensinde nogen Lære paa Jorden virkeligt bragt
Gud og Menneske saa nair sammen, som Christendommen; det
kunde heller ingen, knn Gud selv kan gjore det, enhver menne-
skelig Opfindelse bliver dog en Trom, en usikker Indbildning
Men aldrig har heller nogensinde nogen Lasre saa omhyggeligt
Skrift knn behandler Fortvivlelse soin Sygdommen), maa aldrig glemmes,
det ligger jo i, at Fortvivlelse ogsaa er det forste Moment i Troen. Naar Ret-
ningen derimod er bort fra Troen, bort fra Guds-Forholdet, saa er Fortviv-
lelse over Synden den nye Synd. I Aands-Livet er Alt dialektisk. Forargelse
er jo saaledes, som ophævet Mulighed, et Moment i Troen; men Forargelse,
med Retningen bort fra Troen, er Synd. Man kan lægge et Menneske det
til Last, at han ilke engang kan forarges paa Christendommen- Naar man
taler saaledes, taler man jo om det at forarges som om noget Godt. Og der-
imod maa man jo sige, at det at forarges er Synd-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
