Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Andet Afsnit. Fortvivelse er Synden - B. Syndens Fortsættelse - B. Den Synd at fortvivle om Syndernes Forladelse. (Forargelse)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257
værget sig mod den grueligste af alle Gndsbespottelser, den,
efterat Gud har gjort dette Skridt, at det saa skulde tages for-
fængeligt, som lob det dog ud paa Eet: Gnd og Menneske —
aldrig har nogensinde nogen Lære værget sig saaledes derimod
som Christendommen, der værger sig ved Hjælp af Forargel-
sen. Vee de slappe Talere, vee de losagtige Tænkere, og vee,
vee det hele Tilhæng, som har lært af dem og priset dem!
Skal der holdes Orden i Tilværelsen — og det vil dog
Gud, thi han er ikke Forvirringens Gud — saa maa der forst
og fremmest passes paa, at ethvert Menneske er et enkelt Men-
neske, bliver sig bevidst at være et enkelt Menneske. Faae Men-
neskene først Lov til at lobe sammen i hvad Aristoteles kalder
Dyre-Bestemmelsen: Mængden; bliver derpaa dette Absrrak-
tmn (istedetfor at det er mindre end Intet, mindre end det
ringeste enkelte Menneske) anseet for at være Noget: saa varer
det ikke længe inden dette Abstraktmn bliver Gud. Og saa, saa
slaaer det jo philosophjee til med Læren om Gnd-9)iennesket.
Som man saa i Staterne har lært, at Mængden imponerer
Kongen, og Bladene Conferentsraader, saaledes opdager man
saa tilsidst, at Sum-ma Summarum af alle Mennesker im-
ponerer Gud. Dette kaldes saa Læren om Gud-Mennesket-
eller at Gud og Menneske er idem per idem. Det forstaaer
sig, adskillige af de Philosopher, som vare med at udbrede denne
Lære, om Generationens Overvægt over Jndividet, de vende
sig bort med Væmmelse, naar deres Lære er sunken saa dybt,
at Pobelen er Gnd-JJKennesket. Men disse Philosopher glemme,
at det dog er deres Lære, de oversee, at den ikke var sandere,
da de Fornemme antoge den, da Eliten af de Fornenime eller
en ndvalgt Kreds af Philosopher var Juearnationen.
Det vil sige, Læren om Gud-Mennesket har gjort Christen-
heden fræk· Det seer næsten ud, som havde Gud været for svag.
Det er som var det gaaet ham liig den Godmodige, der gjor
for store Jndrommelser, og saa lonnes med Utaknemmelighed.
Det er Gud, der opsandt Læren om Gud-Mennesket, og nu
har Christenheden faaet det frækt vendt om, og paadutter Gud
S. Kierkegaard xl 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
