Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Andet Afsnit. Fortvivelse er Synden - B. Syndens Fortsættelse - B. Den Synd at fortvivle om Syndernes Forladelse. (Forargelse)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261
omfatter Alt, og i anden Forstand har han intet Begreb. Gud
hjælper sig ikke med en Abbreviatnr, han begriber (oomprohendjt)
selve Virkeligheden, alt det Enkelte; for ham ligger den Enkelte
ikke under Begrebet.
Læren om Synden, om at Du og jeg er ’Synder-, hvilken
Lære ubetinget splitter »9Jiængden« ad, befæster nn Qvalitets-
Forskjellen mellem Gud og Menneske saa dybt som den aldrig
nogensinde er blevet befasstet — thi atter dette kan kun Gud;
Synden er jo: for Gud o.s. v. J Jntet er et Menneske saa
forskjellig fra Gud, som deri, at han, og det er ethvert Men-
neske, er en Synder, og er det »for Gnd«, hvorved jo Modsæt-
ningerne i dobbelt Forstand holdes sammen, de holdes sammen
(eontinentur), de faae ikke Lov at gaae ud fra hinanden, men
ved saaledes at holdes sammen viser Forskjelligheden sig desto
stærkere, som naar man taler om at holde to Farver sammen,
opposita juxta Se posita nmgis illueescunt. Synd er det
Eneste af hvad der ellers prasdieerers om et Menneske, som
vaa ingen Maade, hverken vja negationjs eller via emjnentiæ,
kan ndsiges om Gud. At udsige om Gnd (i samme Forstand
som at han ikke er endelig, altsaa via negationjs, at han er
uendelig) at han ikke er en lSynder-, er Gudsbespottelse.
Som Synder er Mennesket adskilt fra Gud ved Qvali-
tetenxs meest sveelgende Dyb. Og selvfolgeligt er Gud atter
adskilt fra Mennesket ved det samme Qvalitetens svælgende
Dyb, naar han forlader Synder-. Dersom det dog nemlig ellers
lod sig gjore, ved en omvendt Art Aeeomodation, at overføre
det Guddommelige paa det Menneskelige1 i Eet kommer han
evigt aldrig til at ligne Gud, i at tilgive Synder.
Her ligger saa Forargelsens yderste Concentration, hvad
den Lære har fundet fornodent, som netop har lært Ligheden
mellem Gud og Menneske.
Men Forargelse er den meest mulige afgjørende Bestem-
melse af Subjektiviteten, det enkelte Menneske Vistnok er det
at tænke Forargelse uden at tænke en Forarget ikke ligesaa umu-
ligt som et Floitespih naar der ingen Floitespiller er; men selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
