Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Andet Afsnit. Fortvivelse er Synden - B. Syndens Fortsættelse - B. Den Synd at fortvivle om Syndernes Forladelse. (Forargelse)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
Og da man nu i vor oplyste Tid, hvor man finder alle
anthroponiorphistiske oganthropopathiske Forestillinger om Gud
upassende, dog ikke sinder det upassende at trenke Gud, som
Dommer-, i Lighed med en almindelig Virkedommer eller
General-9luditeur, der ikke kan over-fare en saa vidtloftig Sag —
saa slutter man-. det vil i Evigheden gaae aeeurat ligesaa. La-
der os derfor blot holde sammen, sikkre os, at «Ir«iester11e prirke
paa den Maade. Og skulde der vcere en Enkelt, der vovede at
tale anderledes-, en Enkelt, der var taabelig nok til at gjore
sig selv sit Liv bekymret og ansvarligt i Frygt og Basven, og
saa ogsaa at ville plage Andr-et da lader og sikkre os ved at an-
see ham sor gal, eller, hvis fornodent gjores, ved at slaae ham
ihjel. Naar vi blot ere Mange oin det, saa er det ingen Uret.
Det er Nonsens og autigveret, at Mange kan gjore Uret; hvad
de Mange gjore er Guds Villie. For denne Viisdom, det veed
vi af Erfaring — thi vi ere ikke uerfarne Ynglinge, vi henkaste
ikke lose Ord, vi tale som Miend af Erfaring — har hidtil alle
Mennesker boiet sig, Konger og Keisere og Excelleneerz ved
Hjælp af denne Viisdom ere hidtil alle vore Zireaturer hjulpne
op: saa skal sgu Gud ogsaa lære at boie sig. Det gjaslder blot
om, at vi blive Mange, rigtigt Mange, der holde sammen, naar
vi gjore det, saa ere vi sikkrede mod Evighedens Tone — Ja,
vistnok ere de sikkrede, dersom det forst var i Evigheden de skulle
blive Enkelte. Men de vare og ere for Gud bestandigt Enkelte;
ikke Den, der sidder i et Glasskal1, er saa generet som hvert Mer-
neske er for Gud Gjennemsigtighed. Dette er Samvittigheds-
Forholdet Ved Hjælp af Samvittigheden er det saaledes ind-
rettet, at Rapporten strax folger med enhver Skyld, og at den
Skyldige er Den, der selv maa skrive den. Men det skrive-I med
smnpathetisk Blikk, og bliver derfor forst ret tydeligt, naar det
i Evigheden holdes op for Lyset, medens Evigheden reviderer
Samvittighederne J- Grunden ankoimner Enhver i Evighe-
den saaledes, at han selv medbringer og overleverer den uvi-
agtigste Anmeldelse om hver den mindste Ubetydelighed, han
forbrod eller efterlod At holde Dom i Evigheden kunde der-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
