Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Andet Afsnit. Fortvivelse er Synden - B. Syndens Fortsættelse - C. Den Synd, at opgive Christendommen modo ponendo, at erklære den for Usandhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
lighedeus Gjerning, selv segnende, ikke under Gjerningen, men
under Vægten af hiin Mulighed Thi ligesom eu Vægt bliver
uendelig meget tungere, naar den anbringes paa Enden af en
Stang, og den Lofteude skal holde i den modsatte Ende, saa-
ledes bliver enhver Gjerning uendelig tnugere, naar den bliver
dialektisk, og tungest, naar den bliver shmpathetisk-dialektisk,
saa hvad Kjerlighedeu tilskynder at gjore for den Elskede-, det
synes igjen i en anden Forstand Omsorgen for den Elskede at
fraraade — Eller tijerligheden seirede, og han vovede det af
Kjerlighed O, men i lljerlighedens Glæde (soin Fljerlighed
altid er glad, isaer naar den offrer Alt) var dog en dyb Sorg —
thi det var jo muligt! See, derfor fuldkommede han denne sin
skjerlighedens Gjerning, han bragte Offeret (som han for sit
Vedkounnende jublede ved) itke uden Taarer-: der svcever over
dette, hvad skal jeg kalde det, dette Juderlighedeus Historie-
Maleri hiin morke Mulighed Og dog, hvis- denne ikke havde
svævet over det, havde han-3 Gjerning ikke været den sande seier-
lighed«3. — O, min Ven, hvad har Du vel forsvgi i Livet!
Anstreng Tin lHjerne, riv enhver Bedcekning til Side og blot
Folelsensz vis-sem i Dit Bryst, sloif enhve« Befæstning som
adskiller Tig fra Teu, om hvem Du la-ser, og laesz saa Shak-
speare — og Tu skal ghse for Collisioneo Men de egentlige
religiense Collisioner shnes selv Shakfpeare at have gi)set til-
bage for. Maaskee lader disse sig ogsaa kun ndtrhkke i Guder-
nes Sprog. Og dette Sprog kan intet Menneske tale; thi som
allerede en Gmsker saa skjont har sagt: af Eliiennesker lærer Men-
nesket at tale, af Gaderne at tie.
At der er den uendelige QiialitetsZ-Forskjel mellem Gud
og Menneske, det er Forargelsen-3 Mulighed, som ikke kan bort-
tages. Af Kjerlighed bliver Gud Menneske; han siger: see her,
hvad det er at være Menneske, men, tilføier han, o tag Dig iagt,
thi jeg er tillige Gud — salig Den, som ikke forarges paa mig.
Han paatager sig som Menneske en ringe Tjener-3 Skikkelse,
han udtrykker det at vcere et ringe Menneske-, paa det at in-
tet Menneske skal mene sig udelukket, eller mene, at det er men-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
