Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Andet Afsnit. Fortvivelse er Synden - B. Syndens Fortsættelse - C. Den Synd, at opgive Christendommen modo ponendo, at erklære den for Usandhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
Den nemlig, som ikke forarges, han iilbeder troende.
Men at tilbede, hvilket er Troens Udtryk, er at udtrykke, at
Qvaliteteus uendelig svælgende Dyb dem imellem er befæstet.
Thi i Troen er igjen Forargelsens Mulighed det dialektiske
Moment-?-).
Men den Art Forargelse, om hvilken her er Tale, er modo
ponend0, den ndsiger om Christendommen, at den er Usandhed
og Logn, og derved igjen det Samme om Christus.
For at belyse denne Art Forargelse bliver det bedst at
gjennemgaae de forskjellige Former af Forargelsen, hvilken
principielt forholder sig til Miradoxet (Christns) og saaledes
kommer igjen ved enhver Bestemmelse af det Christelige,
fordi enhver saadan forholder sig til Christus, har Christus in
mente.
Den laveste Form af Forargelse, den, menneskelig talt,
uskyldigste, er at lade det Hele med Christus staae hen uaf-
gjort, at domme saaledes: jeg tillader mig Intet at domme
derom; jeg troer ikke, men jeg dommer Intet. At dette er en
Form af Forargelse, undgaaer de Fleste Sagen er, man har
reent glemt dette Christelige: »Dn skal.« Deraf kommer det,
at man ikke seer, at dette er Forargelse, dette at stille Christus
i Jiidiffereuts. Det at Christendommen er Dig forkyndt, be-
tyder, Dn skal have en Mening om Christus-; Han er, eller det
at Han er til, og at Han har været til, er hele Tilværelsens Af-
sk) Her en lille Opgave for Iagttagere Dersom tnan antager, at alle
de mange Præster her og i Udlandet, som holde og skrive Prædikener, ere
troende Christne, hvorledes lader det sig saa forklare, at man aldrig horer
eller læser den Bon, som iscer i vore Tider laae saa mer: Gud i Himlene, jeg
takker Dig, at Du ikke har fordret af et Menneske, at han skal begribe Chri-
stendommen; thi hvis det fordrede—3, da var jeg den Elendigste af Alle. Jo
mere jeg soger at begribe den, jo mere ubegribelig forekommer den mig, jo
mere opdager jeg blot Forargelsens Mulighed. Derfor takker jeg Dig, at
Du ene fordrer Troen, og jeg beder Dig, at Du fremdeles vil foroge mig den.
Denne Bou vilde orthodox være aldeles correct, og antaget, at den var sand
i den Bedende, vilde den tillige være eorrect Ironi over hele Spekulationen
Men mon Troen findes paa Jorden!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
