- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Elvte Bind /
309

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - „Ypperstepræsten“ — „Tolderen“ — „Synderinden“ - III. Luc. VII, 47

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

309

kere, sandere end derved, at det er Alt glemt, hnn den store
Synderinde forvandlet til et Billede Jdet der siges: Dig for-
lades Dine Synder, o hvor let kommer da ikke Erindringen
tilbage i hende om sig selv, hvis hnn ikke forst var styrket ved
denne Uendelige Glemsel: hende bleve hendes mange Synder
forladne. ,,.L)nn elskede meget", derfor glemte hnn ganske sig
selv; hnn glemte ganske sig selv, ,,derfor bleve hende hendes
mange Synder forladne« — glemte, ja de ligesom drnknedes
med hende i Glemsel, hnn forvandles til et Billede, hnn bliver
en Erindring, dog ikke at den erindrer hende om hende selv,
nei, som hnn glemte det ved at glemme sig selv, har ogsaa den,
ikke længst men strax, glemt hvad hnn hedder, hendes Navn er
Synderinden, hverken mere eller mindre.

Og vilde nn Nogen sige: der var dog noget Selvkjerligt i
denne Qvindes Kjerlighedz Pharisirerne opholdt sig jo ogsaa
over, at hnn nærmede sig til Christus, og slnttede deraf noget
Ufordeelagtigt om Ham, at Han ingen Prophet var — dette
ndsatte hnn Ham altsaa for, hnn med sin Kjerlighed, det er,
med sin Selvtjerlighed Vilde Nogen sige: der var dog noget
Selvkjerligt i denne Qvindes Kjerlighed, i Trangen elskede hnn
jo dog i Grunden sig selv. Vilde Nogen tale saaledes, da vilde
jeg svare: naturligviis-, og derpaa tilfoiet Gnd bedre det, det
er nn engang ikke anderledes — og saa tilfoie: Gud forbyde,
at jeg nogensinde fordristede mig til at ville elske min Gnd eller
min Frelser anderledes; thi var der intet i den Forstand Selv-
kjerligt i denne min Kjerlighed, saa vilde jeg vel indbilde mig,
at jeg kunde elske dem nden at trænge til dem — og for denne
Formastelse bevare Gnd mig!

M.T., denne Qvinde var en Synderinde Pharisreerne
domte hende, de domte endog Christnm, at Han vilde indlade
sig med hende, de dømte — og jnst deraf —- at Han ingen Pro-
phet var, end sige da Verdens Frelser, medens Han jnst derved
viste sig som Verdens Frelser. Denne Qvinde var en Synder-
inde —— dog blev:hnn og er et Forbilledez salig Den, som ligner
hende i at elske inegetl Shndernes Forladelse, hvilken Christus

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/11/0317.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free