- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
23

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

25

Oldtiden havde uendelig lige saa meget Ret, som de Fleste, naar
de gjore det Modsatte, have Uret, at han hverken gjorde sig
eller sin Underviisning kostbar, om han dog derved, i en anden
Forstand, med ædel Stolthed udtrykte Værdiens Ueeusartet-
hed. Men saaledes bekymret i Kjerlighed var han ikke, at han
bad Nogen at komme til sig, og det — skal jeg nu sige uagtet,
eller skal jeg sige fordi, han ikke var ganske sikker paa, hvad hans
Hjælp havde at betyde; thi jo sikkrere En er paa at hans Hjælp
er den eneste, desto mere, menneskelig talt, Grund til at gjore
den kostbar, og jo mindre sikker, desto mere Grund til, for dog
at gjore Noget, med storre Beredvillighed at tilbyde sin mulige
Hjælp Men han, der kalder sig Frelseren og veed sig at være
det, han siger bekymret: kommer hid.

:«:

sker

«Kommer hid alle sg. — Fornuderligtl Thi, at Cu, der
dog maaskee tilsidst ikke kan hjælpe een Eneste, at han tomt
tager Munden fuld og indbyder Alle, det er endda, som Men-
neskene nu engang ere, ikke saa sorunderligt Men naar man
er ganske sikker paa, at man kan hjælpe, og naar man derhos er
villig til at ville hjælpe, naar man er villig til at anvende al sin
Tid saaledes og med enhver Opoffrelse: saa pleier man dog
at forbeholde sig Eet, at gjore et Udvalg. Hvor villig man end
er, det er dog ikke Enhver man vil hjælpe, saaledes vil man
ikke priisgive sig. Men han, den Eneste, der i Sandhed kan hjælpe
og i Sandhed kan hjælpe Alle, den Eneste altsaa, der i Sandhed
kan indbyde Alle, han gjor heller slet ingen Betingelse; dette
Ord, der fra Verdens Begyndelse er som beregnet paa ham,
han siger det ogsaa: kommer hid alle J. O, menneskelig Opoffrelse,
selv naar du er skjonnest og ædlest, naar vi beundre Dig meest,
her er dog een Opoffrelse mere, at opoffre enhver destemmelse
af sit eget Selv, saa der i Villigheden til at hjælpe ikke er end
den mindste Forkjerlighed O, Kjerlighed, saaledes slet ingen
Bestemmelse af Priis at sætte paa sit Selv, aldeles at glemme
sig selv, at man er Den, som hjælper, ganske blind sor, hvo det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free