- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
29

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

31

om, hvad Uret J lide, Jngen om, hvor det smerter, eller hvor-
dan det kan smerte, medens Trængselen med dyrisk Snndhed
træder Eder i Støvet: kommer hid!

Indbydelsen staaer ved Veiskjellet, der hvor Døden skiller
mellem Døden og Livet. Kommer hid alle J Sørgende, J
som sorgjeves arbeide besværede! Thi vel er der Hvile i Gra-
ven; men at sidde ved en Grav, eller at staae ved en Grav,
eller at gaae til en Grav, det er jo dog endnu ikke at ligge i
Graven; og indenad atter og atter at læse· sit eget Forfatter-
skab, som man kan udenad, Judskriften, hvilken man selv satte,
og selv bedst forstaaer: hvo det er, der her ligger begraven:
det er jo ikke selv at ligge begraven. J Graven er der Hvile,
men ved Graven er der ingen Hvile; det hedder: hertil og
ikke videre, saa kan Du gaae hjem igjen. Men hvor ofte Du
Dag efter Dag i Tanken eller paa Din Fod kommer tilbage
til den Grav — Du kommer ikke videre, ikke af Stedet; og
dette er meget anstrengende, og ndtrykker ikke Hvile. Kommer
derfor hid, her er Veien, ad hvilken man gaaer videre, her er
Hvile ved Graven, Hvile fra Savnets Smerte, eller der er
Hvile i Savnets Smerte — ved Ham, der evigt gjenforener
de Adskilte, fastere end Naturen forener Forældre og Børn,
Børn og Forældre — ak de bleve jo adskilte; inderligere end
Præsten forener Mand og Hustru — ak, Skilsmissen indtraadte
jo; iioploseligere end Venskabets Baand forener Ven og Ven
— ak det løstes jo. Adskillelsen trængte overalt igjennem til
at bringe Smerte og Uro; men her er Hvile! — Kommer ogsaa
J hid, J, hvis Opholdssted blev Eder anviist mellem Gravene,
betragtede som dode for det menneskelige Samfund, men ikke
savnede, ikke begrædte — ikke begravne, dog dode, det er, hver-
ken tilhørende Livet eller Døden; ak, J for hvem det menne-
skelige Samfund grnsomt lukkede sig, og for hvem dog endnu
ingen Grav barinhjertigt aabnede sig: kommer ogsaa J hid,
her er Hvile, og her er Livet!

Indbydelsen staaer ved Veiskjellet, der hvor Syndens Vei
svinger af fra Uskyldighedens Hegn — o, kommer hid, J ere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free