Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
Paastand, at Den, som overhovedet begynder paa denne Syllo-
gisme, begynder med en Blasphemi· Blasphemien er endda
ikke den, hypothetisk at antage, at han var et Menneske. Nei,
Blasphemien er, hvad der ligger til Grund for det hele Fore-
tagende, den Tanke, uden hvilken man ikke vilde begynde, den
Tanke, om hvis Rigtighed man altsaa er fuld og fast forvis-
set, at den ogsaa gjælder i Forhold til Christus, den Tanke,
at Folgen af hans Liv er vigtigere end hans Liv, det er, at
han er et Menneske. Hypothetisk siger man: lad os antage,
at Christus var et Menneske, men til Grund for denne Hypo-
these, der endda ikke er Blasphemien, ligger det Assertum, at
den Betragtning, at Folgen af Ens Liv er vigtigere end Ens
Liv, har sin Anvendelse paa Christus. Antager man ikke det,
saa indrommer man selv, at Ens hele Foretagende er 1neniugs-
lost, det indrømmer man, forend man begynder derpaa, og
hvorfor vil man saa begynde? Men antager man det, og be-
gynder, saa er Vlasphemieu i Gang. Jo mere man fordyber
sig i at betragte Folgerne, men med den Hensigt at komme til ·
at slutte, om han nu var Gud eller ikke, desto mere blasphe-
misk er Ens lefcerd, og er det i ethvert Øieblik, saa længe den
Betragtning staaer paa.
Forunderlige Mode: man giver det Udseende af, at naar
man blot rigtigt tilgavns betragter Folgerne af Christi Liv,
saa kommer man nok til hiint ergo — og Troen dommer den
forste Begyndelse paa dette Forng at være en Gudsbespot-
telse, Fortsættelsen altsaa en stigende Gudsbespottelse.
,,Historieu« siger Troen ,,har slet Intet med Jesus Chri-
stus at gjore; man har i Forhold til ham kun den hellige Hi-
storie (hvilken er qvalitativ forskjellig fra Historie i Alminde-
lighed), der beretter hans Liv og Levnet i Fornedrelsens Stand,
samt at han selv sagde sig at være Gud. Han er Paradoxet,
som Historien aldrig kan fordoie eller omscette i en almindelig
Syllogisme. Han er i sin Fornedrelse den Samme som i sin
Ophoielse — men de 1800 Aar, eller om det blev 18000 Aar,
har slet Intet dermed at skaffe. De brillante Følger i Verdens-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
