- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
62

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

6·l

Eller. »Ter hvresz om dette Menneske faa mange over-
ilede Domme af dem, som Intet forstaae — og forgnde ham,
og faa mange strenge tomme af dem, som dog maaskee mig-
forstaae ham, mig skal man ille med Rette knnne beskylde for
nogen over-ilet Dom; jeg forholder mig ganske kold og rolig,
ja, hvad mere er, jeg er mig bevidst at vasre saa foielig og mo-
derat mod ham, som muligt: lad det vtrre saa, hvad jeg dog
knn til en vis Grad indronnner, at selv Forstanden imponere-3
af dette Menneske. Hvad maa der nn donnnes om ham? Dom-
men bliver: jeg kan for det forste ingen Mening have om ham.
Jeg mener ikle betreeffende at han siger sig at vasre Gud, thi
derom vil jeg i al Evighed ingen Mening kunne have; nei, jeg
mener om ham som Menneske betragtet. Forst Udfaldet af hans
Liv vil knnne afgjore, om han virkelig var det Overordentlige,
eller han, bedragen af fin Indbildningskraft, har lagt en altfor
stor Maalestok an, ikke blot for sig, men overhovedet for det at
være Menneske. Mere kan jeg med min bedste Villie ikke gjore
for ham; om han var min eneste Ven, mit eget Barn, jeg knnde
ille donnne fkaansommere, og heller ikke anderledes. Men deraf
folger rigtignok sandsynligviis, at jeg af gode Grunde ingen Me-
ning kan komme til at have om ham. Thi for at have en Tllening,
maa jeg forst see Udfaldet af haan Liv, og indtil det Sidste,
det er, han maa virre dod. Saa kan jeg, og dog knn maaskee,
have en Eleening om ham; og selv dette antaget, er det jo dog
knn i negentlig Forstand om ham, thi han er jo saa ille mere.
Af sig selv folger det da, at jeg nnmligt kan slntte mig til ham,
saa lasnge han lever. Den !l.lc’vndighed, med hvilken han
siges at lasre, lan for mig ikle have nogen asgjorende Vetnds
ning, det er dog vel let at see, at han bevæger sig i en Cirkel,
saa han beraaber sig paa hvad han skal bevise, og hvilket igjen
lnn kan bevise-:’ ved Udfaldet, forsaavidt det da ille hænger
sammen med hiin han-I fire Idee, at han er Gnid; thi dersom
det er derfor han har Tlllnndighed, fordi han er lslnd, saa er Sva-
ret: ja de rfoni. Saa meget lan jeg derimod indronnne ham,
at hvis jeg tasnlte mig at leve i en senere 3leegt, og hvis da

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free