- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
65

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

67

være Gud, er da noget hidtil Uhortz en til den Yderlighed dre-
ven Form af den rene Snbjektivitet og den blotte Negation
er aldrig seet. Han har ingen Lære, intet System, han veed
i Grunden Ingenting, det er saadan enkelte aphoristiske Yttrin-
ger, nogle Stykker Sententser og et Par Parabler, han ved-
bliver at repetere eller variere, hvorved han blænder Massen,
for hvem han ogsaa gjor Tegn og Under, saa den, istedetfor at
faae Noget at vide eller nogen sand Belærelse, kommer til at
troe paa ham, der saa fatalt som det er muligt i eetvæk paa-
noder En sin Snbjektivitet. I ham og i hvad han siger er der
slet intet Lbjektivt eller Positivtz for saavidt behover han ikke
at gaae Under, thi, f)hilosophico, er han gaaet under, det er
jo den blotte Snbjektivitets Bestemmelse at gaae til Grunde.
Man kan indronnne ham, at han er en mærkelig anjettivitet,
at han, det være nn med hans ovrige Tegn og Under som det
være vil, bestandigt, som Lærer betragtet, repeterer Miraklet
med de fem smaae Brod: ved Hjælp af lidt Lririk og nogle
Aphorismer sætter han hele Landet i Bevægelse Men selv om
man vil oversee Galskaben, at han mener sig at være Gud,
saa er det en ubegribelig Feiltagelse, som rigtignok knn rober liden
philosophisk Dannelse, at mene, at overhovedet Gud kunde
aabenbare sig i et enkelt Menneskets Skikkelse Slægten, det
Universelle, det Totale er Gud; men Slægten er dog vel ikke
noget enkelt Individ. Det er overhovedet Anmasselsen, som
ligger i Ziibjektivitetem at den Enkelte vil være Noget; men
det forstaaer sig, det Afsindige er, at den Enkelte vil være Gud.
Var det muligt dette Afsindige, at et enkelt Menneske var Gud,
saa maatte man jo conseqvent tilbede dette enkelte Menneske;
en storre philosophisk Bestialitet lader sig ikke tænke.«

Den kloge Statsinand maatte sige. »At dette Menneske i
Øieblikket er en Magt, lader sig ikke nægte — fraseet natur-
ligviis den Indbildning, han har, at han er Gud. Sligt slaaer
man mi een Gang for alle en Streg over som et privat Liebhaberi,
der ikke videre bringes i Anslag og Ingen vedkommer, mindst
en Statsniand En Statsmand seer blot paa, hvad Magt et Men-

Hy-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free