- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
68

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

70

Og Spotter-en, ikke den as Alle for sin Ondskab foragtede,
uei den as Alle for sin Vittighed lienudrede, derhos for sin
lstodmodighed afholdte, hau maatte sige. «Tet er i Grun-
den en ubetalelig Idee, som da uden videre maa komme og
Alle til Gode, at et enkelt Menneske, ganske som vi Andre,
siger, at han er Gud. Er det ikke at gjore vel mod Eleenneskene,
saa veed jeg ikke hvad Vel- og Godgjorenhed eller God- og
Velgjorenhed er. Antaget, at Kjendetegnet paa at vcere Gud
er — ja, hvo i al Verden var faldet paa det; hvor sandt, at
Sligt ikke var opkommet i noget Menneske-3 Hjertet — at see
ud ganske som alle Andre, hverken mere eller mindre: saa ere
vi alle Guder. stod erat (le.monst·ran(lum. Han leve, Op-
finderen af denne for SUTeuneskene saa overordentlige Opda-
gelsel Imorgen lader jeg liekjendtgjorq at jeg Undertegnede
er Gud — og Opfinderen i det mindste kan ikke ncrgte det uden
at modsige sig selv. I Mvrke ere alle Katte graae — og naar
det at være Gud er at see ud som alle Andre, ganske og aldeles
som alle Andre: saa er det morkt, og vi ere alle ..... , eller
hvad det var jeg vilde sige, vi ere Alle, hver isa-r, Gud, den Ene
skal saa vist ikke lade den Anden hore Noget. Det er det Lat-
terligste, man kan tænke sig; Modsigelsen, hvori det Komiske
altid ligger, den storst mulige — nieu Fortjenesten er ikke min,
den er ene og alene og udelukkende Opfinderens: at et Men-
neske ganske som vi Andre, kun ikke slet saa godt paallasdt som
Gjemiemsnittet, altsaa at et daarligt paaklædt Menneske, der
ncermest (i det mindste som det shnes adskilligt naa-nære end un-
der dltnlirikkem Gud) sorterer under Fattigvcrseuet — at han
er lttnd Det Vasrste er i Grunden for JattigsTireeteurein at
han ikke liliver til mere ved dette Generalsiklvancement sor hele
Etlkenuesles31a»gten·«

O, min Ben, jeg veed nok, hvad jeg gjor, jeg kjender niit
Ansvar, og min Sjel er evig sorvisksset om dlkigtigheden af hvad
jeg gjor. Altsaa la-nt Dig nu samtidig med ham, Indbyderen
Tænk Dig, at Du var en Lidende men lietasut, hvad Du ud-
sasttrr Dig svr ved at blive hans Discipel, ved at svlge ham. Du

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free