- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
72

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

7st

Han-:- Iod er det Eneste, som kan berolige dem og stille dem til-
freds-. De have faaet sat vanærende Straf paa at slntte sig til
ham, ja paa blot at lade sig hjælpe as ham, og dog kan de ikke
saae Fred, de kan ikke saae det rigtig vist, at det Hele er Svær-
meri og Afsindighed Saaledes med de Mægtige. Folket, som
sorgndede ham, Folket har mere eller mindre opgivet ham,
knn i et enkelt Oieblil blnsser Forestillingen om ham atter op;
der er i hele hans Tilværelse ikke en Trevl, som den Misandelig-
ste af alle Mignndelige kunde inisnnde ham. Og misnnde ham
dette Liv gsor vistnok de Mægtige heller ikke, men de fordre blot
hans Dod for deres Sikkerheds Skyld, at de kan saae Fred igjen,
naar Alt er blevet det Gamle, endnn mere beseestet ved han-3
adoarende Exempel

Dette er hans Livs to Afsnit. Det begyndte med, at Fol-
ket forgndede ham, medens Alt hvad der heed det Bestaaende,
Alt hvad der havde nogen Magt og Indflydelse, hadsk, men
seigt og stjnlt spændte Snaren for ham — i hvilken han saa
gik? ja, men han saae den godt. Endeligen opdagede Folket,
at det havde taget feil as ham, at den Opfi)ldelse, han vilde
bringe, Intet mindre end svarede til deres Forventning as Gnld
og gronne Skove. Saa vendte Folket sig fra ham, og de Miegtige
trak Snaren sammen — i hvilken han saa gik? ja, men han saae
den godt. De Mægtige trak Snaren sammen — og nn vender
Folket, der jo nn snldkomment seer sig bedraget, sit Had, sin
Forbittrelse mod ham.

Og — sor dog ogsaa at tage den med — Medlidenhe-
den, den maatte sige; eller i de LUkedlidendes Selskab (thi Med-
lidenheden er selskabelig, elsker at samles, og i Selskabet med .
den psantede Iiidskrcrnkethed er Skadesrnd og kkjkisnndelse,
da, som jo allerede en Hedning har bemærket, Ingen er saa
tilboielig saa hnrtig til LUkedlidenksed som den dkkiignndelige)
der maatte Talen salde saaledes. »Det kan dog virkelig gjvre
En ondt sor det solle Menneske, at han skal ende saaledes. Det
var dog en stilkelig frar. Lad det nn ogsaa være en Overdris
velse med at ville være Gad, han var dog virkelig god mod de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:09:16 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free