- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
77

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

79

Ionrnalister, der leve af den fattige Klasses Skillinger nnder
Skin af at paatale og forfægte deres Rettigheder, de vilde da
være de forste til at gjore det latterligt, om den viste sig endog
blot nogenlunde, denne hensynslose Medlidenhed.

At gjore sig ganske bogstavelig til Eet med den Elen-
digste (og dette, knn dette er guddommelig Medlidenhed)
det er Menneskene det ,,for Meget«, som man rort græder over
i en stille Sondags-Time, og som man uvilkaarligt brister i
Latter over, naar man seer det i Virkeligheden. Sagen er,
det er for ophoiet til at man kan taale at see det til daglig Brug,
man maa, for at kunne taale det, have det paa Afstand. Men-
neskene ere ikke saaledes fortrolige med det Ophoiede, at de
ret tor troe paa det; Modsigelsen er derfor den: denne Ophoiet-
hed —— og at det faa er Virkeligheden, det daglige Liv, ganske
bogstaveligen det daglige Liv, hvori den viser sig. Naar Dig-
teren eller Taleren anfkneliggjor denne Ophoiethed, det er,
fremstiller den paa det Digteriskes Afstand fra Virkeligheden,
saa rorer den Menneskene — men i Virkeligheden, i det dag-
lige Livs Virkelighed, at see denne Ophoiethed her i sljobenhavm
paa Ainagertorv, midt i det sogne Livs dagligdags Travlhedl
.Og naar Digteren eller Taleren gjor det, saa varer det ogsaa
lnn en Times Tid; faalcenge formaae Menneskene ligesom at
troe paa denne Ophoiethed Men at see den i Virkeligheden
hver Dag! Det er jo ogsaa en nhyre Modsigelse, at det meest
Ophoiede er blevet det Dagligel

For saavidt var det da allerede fornd afgjort, hvilken Ind-
byderens Skjebne maatte blive, selv om ikke Andet havde bi-
draget til hans Undergang· Det Ubetingede, Alt hvad der af-
giver Ubetingethedens Maalestok, er eo ipso Offeret. Thi
Menneskene ville nok ove Medlidenhed og Selvfornægtelse,
nok tragte efter Viisdom o.s.v.; men de ville selv bestemme
Maalestokken, at det skal være saadan til en vis Grad; de
ville ikke afskaffe alle disse herlige Dyder, tvertimod de ville
— for godt Kjob, i al Magelighed have Skin og Navn af at
ove dem. Den sande guddommelige Medlidenhed er derfor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free