- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
78

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

80

ubetinget Offeret, saasnart den viser sig i Verden. Den tom-
mer af Medlidenhed til Menneskene, og det er Menneskene,
der treede den ned. Og medens den vandrer om iblandt dem,
vover dog neppe den Lideude at flye til den af Frygt for Menne-
skene. Sagen er, det er Verden magtpaaliggende at bevare
Stinnet as, at veere medlidende; dette gjor un den guddom-
melige Medlidenhed til Usandhed —- ergo maa den bort denne
guddommelige Medlidenhed

Men Indbyderen var just den guddommelige Medliden-
hed —- og derfor offredes han, og derfor flygtede selv de Lidende
sor ham; de forstode (og, menneskelig talt, meget rigtigt), at
om den meste menneskelige Elendighed gjælder det, at man
dog er bedre hjulpen ved at blive det man er, eud ved at blive
hjnlpen af ham.

For det Andet. Indbyderen havde tillige eu ganske an-
den end den blot menneskelige Forestilling om, hvad Men-
neskenes Elendighed er. Og at hjrrlpe i denne Henseende, der-
paa var han betænkt — derimod havde han hverken taget Penge,
eller Draaber eller andet Der-slige med sig.

Det er da saa langt fra, at Indbyderen seer nd, som men-
neskelig Medlidenhed vilde danne hans Stiktelse, at han egent-
ligen er til Forargelse. Det er menneskelig talt ligefrem noget
grusomt, noget oprorende, noget hvorover man tunde blive
saa forbittret, at man kunde have Lyst til at slaae det Men-
neske ihjel: at indbyde Fattige og Syge og Lidende til sig —
og saa Intet at knuue gjore for dem, men derimod tilsige dem
Syndernes Forladelse. »Lad osz vasre 9.llennester. Et Slilennesle
er ingen Geist. Og naar et Menneste er turr ved at doe as Lumger,
saa at sige til ham: jeg tilsiger Dig Dine Syndere- naadesnlde
Forladelse — det er Oprorende· Egentligen er det ogsaa latter-
ligt, men det er for alvorligt til at man tau lee det-as.«

Altsaa (thi vi have ved hine eiterede Ord blot villet lade
Forargelsen opdage Modsigelsen og over-drive vi ville ille
overdrive) Judlniderencs Mening var egentlig, at Synden
er Tllienuefletsxs Fordærvelsel See un, det stasjer Plads

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free