- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
83

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

85

tænke sig den med Christus samtidige Generation — docerendez
men enhver Generatiou (af Troende) er jo samtidig.

Kan Du ikke overvinde Dig selv til i Samtidighedens Si-
tuation med ham at blive Christen, eller kan han ikke i Samti-
dighedens Situation bevæge Dig og drage Dig til sig: saa bliver
Du aldrig Christen. Du kan saa ære, prise, takke, med alle jor-
diske Goder lonne Den, der indbilder Dig, at Du alligevel er
Christen — han bedrager Dig. Du kan prise Dig lykkelig, at Du
ikke blev samtidig med Nogen, der vovede at sige det; Du kan blive
opbragt indtil Raseri over den Plage, liig »Bremsen«3« Stik,
at være samtidig med Cu, der siger det: i forste Tilfælde er Du
bedragen, i andet Tilfælde har Du i det mindste faaet Sandheden
at vide.

Kan Du ikke taale Zaiutidigheden, ikke taale at see dette
Syn i Virkeligheden, kunde Du ikke gaae ud paa Gaden —
og see det er Guden i dette rædsomme Optog, og dette Dit ·
Vilkaar, hvis Du faldt ned og tilbad ham: saa er Du ikke væsent-
lig Christen. Det Du har at gjore er saa ubetinget at tilstaae
Dig det selv, at Du fremfor Alt bevarer Ydmyghedeu og Frygt
og Bæven i Forhold til hvad det vil sige i Sandhed at være Chri-
sten. Thi ad den Vei skal Du, for at lære og indove, saaledes
at henflye til Naadeu, at Du ikke tager den forfængelig; gaa for
Guds Skyld ikke til Nogen for at blive »beroliget«. Thi vel hed-
der det ,,salige de Oine, som saae, hvad J saae«, hvilke Ord
Præsterne især have travlt med — besynderligt nok, stundom
maaskee ogsaa for at forsvare en verdslig Pyntelighed, der dog
just i Samtidighedens Situation vilde blive noget afsiikkende —
ret som vare de ikke sagte ene og alene om de Samtidige, der
bleve troende. Havde Herligheden ligefrem været at see, saa
Enhver nden videre kunde see den, saa er det jo Usandhed, at
Christus fornedrede sig selv og tog en Tjeners Skikkelse paa;
en Overflødighed at advare mod Forargelse, thi hvor i al Verden
skulde man vel forarges paa Herlighed ifort Herlighed! Og
hvor i al Verden forklarer man det saa, at det gik Christus som
det gik ham, at ikke Alle beundrende stormede til for at see hvad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free