- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
97

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

99

fordi han er mere bekymret for Dit Vel, end Du er det, maa
henstille det til Dig selv, om Du vil forarges eller ikke, om Du vil,
frelst ved ham, arve Saligheden eller gjore Dig selv nsalig og
ham saa bedrovet, som lKjerlighed kan blive det! O, dersom Du
kunde ane, hvad der foregaaer i ham, hver Gang han veemodig
maa gjentage dette dekymringens Ord »salig Den, som ikke
forarges paa mig«, at han der kommer til Verden for at frelse
Alle — ak, at det dog ikke gaaer saa hurtigt dermed, at han til
hver især og gjentagent og gjentagent maa sige: salig Den,
som ikke forarges paa mig! O, dersom Du kunde hore ham sige
det, og ane, hvad der foregaaer i ham, naar han siger det: mig
synes, det maatte blive Dig umuligt at forarges paa ham; vidste
Du ellers ikke, hvor vigtig Din Frelse er, var det undgaaet Dig
selv, Du maatte jo faae det at vide af hans Bekymring Saa
menneskelig i sin Guddommelighedl Med Faderen veed han
fra Evighed, at kun saaledes kan Menneskenes Slægt frelses;
han veed, at intet Menneske kan begribe ham, at ikke den Myg,
der flyver i Lyset, er sin Undergang vissere end det Menneske,
der forsøger paa at ville begribe ham eller hvad der i ham er
forenet: Gud og Menneske. Og dog er han Frelsereu, for intet
Menneske er der Frelse uden ved ham.

Hvis jeg et Oieblik turde tale saaledes, og jeg tor vel vove
det, jeg vilde sige: ja, var det end ikke for Din egen Skyld, var
det end ikke Din egen Undergang at forarges paa ham — hvo
kunde mod ham være saa grusom at forarges paa ham. Thi
man kan være grusom paa flere Maader. Den Mægtige kan gru-
somt lade et Menneske martre — men den Svage kan grusomt
gjore det umuligt for Kjerligheden at hjælpe ham, ak, det Eneste
Kjerlighedeu forlangte, og saa inderligt. Kunde Du være saa
grusom mod ham, der i sit Indre er som et uendeligt Dyb af
Veemod. Thi jo mere Overlegenhed, jo mere Veemod. Saa er
det altid, saa er det allerede i Forholdet mellem Menneske og
Menneske, hvad Menneskene i Almindelighed dog kun sjelden be-
tænke, fordi de som oftest selv hige efter eller misunde Overlegen-
heden, ikke tænke sig i dens Sted. Den Overlegne forstaaer, og jo

7-l-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free