- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
105

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

107

mod ndsiger om sig at vasre i Sandheden, og om Sandheden,
at den netop ligger i Juderlighedem faa er Collisionen der.
Det Bestaaende opkaster ganske rigtigt det Sporgsniaalz hvad
bilder da denne Enkelte sig ind at være, bilder han sig maaskee
ind, at han er Gud, eller at han har et umiddelbart Forhold til
Gud, eller dog at han er mere end Menneske?

Her er saa Forargelsen, og man seer let, at den ganske
rigtigt sigter efter det at ville vcere mere end Menneske. Imid-
lertid er her endnu et stort Spatinni for Relativiteter og Qvan-
titeren betrasffende det at vcere noget Usædvanligt, Overor-
dentligt o. s. v., uden just at gjore Fordring paa at vasre Gud.
Men det gaaer vistnok mange Mennesker saaledes, at deres
Forestilling om Christus ender ved, at han har vceret noget
saadan ganske magelost Overordentligt, uasstendeels Guddom-
meligt. De vilde nu vistnok alligevel have forargedes paa ham,
dersom de havde levet samtidigen med ham; men det undgaaer
dem dog, at Forargelsen sensu striotisssiino forholder sig
til Gicd-9)ce1111esket, der ikke i en ubestemt Qvantitereu lige-
som foler sig for, hvor hoit han kan anslaae sig selv, men qvalt-
tativt bestemmer det, at han er Gud — og fordrer Tilbedelse·

Dette er den væsentlige Forargelse, om hvilken forovrigt
her ikke er Tale; men det er ganske vist, at man ogsaa forarges
paa Enhver, der paa nogen Maade giver eller synes at give sig
Mine af at ville vcere mere end Menneske Man forarges paa
ham; dog maa dette ikke misforstaaes-, som var det altid ham,
der gav sig Mine af at vcere mere end Menneske, det ligger ofte
i, at Modparten er lobet fast i det Bestaaende. Hver Gang et
Sandheds-Vidne gjor Sandheden til Inderlighed (og dette
er Sandheds-Vidnernes væsentlige Forretning); hver Gang
et Geni primitivt inderliggjor det Sande: saa vil det Bestaaende
ogsaa forarges paa ham.

Man behover knn at kjende lidt til Menneske-Slægten,
for at vide, at dette er faa, og knn lidt til den nyeste Philo-
sophi for at vide, at dette ogsaa vil skee i vor Tid. Hvorfor har
Hegel gjort Samvittigheden og Samvittigheds-Forholdet i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free