- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
108

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kl(k

ralselt. tUkan havde en Tlliicstanke til Alt, hvad der vilde holde
sig sksnlt i Jnderlighedeth at det nok tnrde verre Logn —- og
det kan man maaskee have megen Ret i; men man havde og-
saa aldeles tsskasset, at lNisendetegnet vaa den sande Fromhed,
naar den ikke holder sig skjult, snst er, at den lider Ondt i Ver-
den. Ja, som sagt, med samme Bravonr som en nnvagt Lidels-
mand kan glemme, at han igaar var Borger, med samme Vra-
vonr kan et Bestaaende glemme sin Herkomsr Og som det en-
kelte tllkemieske kan asvirere at blive Noget, saaledes er dette
det Noget Generationen aspirerer til, den vil danne det Be-
staaende, asskasse vind, i I.lkenneske-Ft·t)gt ensonere den Enkelte
ind i et Moselsnl — men det vil Otnd ikke, og han bruger lige
den modsatte Taktit, han bruger den Enkelte til at pirre det Ve-
staaende nd as 3elvvehageligheden.

Naar Commensnrahiliteten og Congrnentsen er indtraadt,
og det Bestaaende gnddommeliggsort, saa er al Frngt og Bas-
ven asstasset· Alt leve, isasr at vasre Noget i et saadant Bestaa-
ende, er en Fortsasttelse as eller endnn trnggere end at leve nns
der sin tllkodercs Skjort, i den Grad kan man beregne Sand-
snnligheden og tilodagtigt sritage sig for enhver end den mindste
af den Art Asgsorelse, i hvilken »den Enkelte« smerter sig;
thi man er ingen Enkelt, o, langtfra, man er trtsllet ind i Fand-
snnlighedensz Tilsorladeligheder med det sitkre Avaneements
henrivende Udsigt lige ind i Evigheden Evigheden maa jo
domme som det Bestaaende domte, der var det lttnddomnteligc
».L1vad vil Tn«, siger det Bestaaendes til den Enkelte, »vlage
og martre Dig selv med Idealiteten-I nhnre ckaaalestoL hen-
vend Dig til det Bestaaende, slnt Tig til det Bestaaende, her
er tllkaalestokketr Er Dn Student, saa kan Tn vasre sikker vaa,
at Prosecssoren er Maalestotten og ’Sandheden; er To Nrassn
saa er Bislovveu Veien og Livet; er Dn Skrivet-, er Justits-
raaden Tllkaalet Ni- gnick nimisk Det Vestaaende er det For-
nnstige, og Tn lnkkelig· om Tn indtager den Tig anviste Rela-
tivttet og forresten lader Collegierne, Conststorinm eller
hvem det nn er sorge sor« - »min Salighed?« »Jh sa vist-,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free