- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
123

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

125

Gud skulde være Son af en Tonnuermand, og Disse hans Fa-
milie. Forargelsens Retning er her tvetydig, og saaledes ogsaa
i saadanne Yttringer som Joh. Vil, 27 og 48.

Dog naar man kun har en phantastisk Forestilling om
Christus, naar hverken han er det enkelte Menneske, som staaer
lige over for En, ei heller hans Fader, Tominermanden, et
virkeligt enkelt Menneske, som man godt kjender, og ligeledes
de ovrige Slægtniuge: saa er det nok muligt ikke at forarges.
Men, hvis man ikke er saaledes samtidig med Christus, saa er
det ogsaa umuligt at blive Christen.

2) Matth. XXVL Bl. 33. Me. X1V, 27· 29. — Her er
Forargelsens Mulighed ganske ntvetydigt i Retning af Ring-
heden. Talen er jo om Disciplene, som altsaa havde troet, at han
var Den, han sagde sig at være, Talen er om, at de ville forarges
paa ham. Men deres Forargelse er jo dog vel umulig i Retning
af Hoi·heden, at han, deres Lærer og Mester ikke skulde være
det, han sagde sig, nei, det troe de jo. Den er i Retning as Ring-
heden, at Han, deu hoit Ophøiede, Faderens Ceubaarne, at
han skulde lide saaledes, afmægtig gives i sine Fjenders Vold.
— Naar man taler om Peders Foruægtelse, pleier man gjerne
i Fremstillingen at sorskylde en af disse Cliniaxer, der have det
Dialektiske lige stik imod sig, saa det er en Antielimax, uden at
Taleren mærker det, fordi han ingen Anelse har om det Dia-
lektiskes Henmieligheder, men deelamerende lægger Alt, selv
Paradoxet, ud i et ligefremt Superlativ, saa det at være Gud
bliver et ligefremt Snperlativ til det at være Menneske. Taleren
siger, at det havde allerede været strafvcerdigt af Peder at for-
nægte Christus, hvis Christus blot havde været et Menneske
— og nu, da Christus var den, han var! Man glemmer reent,
at havde Christus kun været et Menneske, og af Peder kun an-
seet for et Menneske, havde Peder netop ikke fornægtet ham.
Det der nemlig bringer Peder ganske ud af sig selv, det der
virker som et apoplektisk Slag paa ham, er just, at han har troet,
at Christus var Faderens Cenbaarne At et Menneske falder
i sine Fjenders Vold, og saa Jntet gjor, det er menneskeligt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free