- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
139

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

141

der er Oieblikke, hvor det maa synes ham menneskefjendsk at
fordre noget Saadant af et Menneske!

Saaledes gik det selv Peder i Forholdet til Christus, Matth
XVL 21 o.flg. »Da Christus begundte at give sine Disciple
tilkjende, at ham burde at gaae til Jerusaleni og lide meget
af de Ældste og Yppersteprcester og Skriftkloge, og ihjelslaaes,
da tog Peder ham tilside, begyndte at straffe ham og sagde:
Herre, fpar Dig selv, dette skee Dig ingenlunde«. — Man seer
deraf, hvilken overordentlig Sikkerhed et Menneske maatte
have, for at tnrde udsætte sig for den Fare at have en Ven.
Thi en Ven hjælper En saavist ikke til at vove og offre, men vel
til at prutte og slaae af — og deraf lader det sig forklare, at der
tales saa meget til Venskabs Ære og Priis. Dersom derfor et
Menneske, der dog efter en ordentligere Maalestok vil det Gode,
ikke tor tiltroc sig nassten overmenneskelig Overlegenhed, saa
lad ham, i Frygt og Bæven holdende sig til Gud, da for Alt
bruge den Forsigtighed ikke at have en Ven. Thi havde Christus
ikke været Christus, saa havde Peder formodentligen seiret.

Altsaa Peder begyndte at straffe ham. Fordi nemlig Pe-
der elskede Christus, fordi han ganske havde hengivet sig til ham,
derfor vil han nn venskabeligt, at de To skulle have det
godt med hinanden. Han »strasfer« ham; thi den sande Ven
siger oprigtigt sin Mening, er ikke bange for at tale strengt og
straffende, naar Vennen er paa gale Veie, det er, ifaerd med at
ville vove Noget, at ville offre sig for en Sag — deraf lader
det sig forklare, at der tales saa meget til Venskaer Ære og Priis-;
thi for saavidt man maaskee selv næsten er svag nok til dog helst
at ville være fri, saa er jo Venskab en herlig Opfindelse, og uskat-
teerligt, at det er Pligt at have en Ven. Han siger: »spar Dig
selv«; thi Peder er medlidende og en sand Ven — og derfor
heller ikke saa ganske uden Selvkjerlighed, thi det var dog nok
ogsaa for sin egen Skuld, at Peder tog saa strengt paa. Han
siger: »dette skee Dig ingenlunde«z thi at Christus frivilligt
skulde ville udsætte sig derfor, det falder end ikke Peder ind, og
hvis saa, havde han vel tilladt sig at tale endnu stærkere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free