- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
144

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1-l0

der. Tet Vaasaldende er det kkmiddelbare, men det, at seg an-
seer det sor et Tegn (hvilket er en dlkeslex, Noget jeg i en vig For-
stand tager af mig selv), er jo lldtrnkket sor, at jeg mener, det
ikal ksetnde Noget; men dette at det skal betvde Noget, er jo
at vasre noget Andet end hvad det nmiddelbart er. Jeg nasgter
altsaa ikke dets llmiddelknirhed, idet jeg betragter det som Tegn,
skjondt jeg hverken med Bestemthed veed, at det er et Tegn,
eller hvad det skal betnde.

Et ,,Sl.lkodsigelsens Tegn« er et Tegn, der i sig indeholder
en Modsigelse. Der er ingen Modsigelse i, at det der umiddel-
bart er Det og Del, tillige er et Tegn; thi der maa jo en umid-
delbar Væren til sor at knnne vcrre Tegn, bogstavelig Intet
er heller ikke et Tegn. Et Modsigelsen-? Tegn er derimod et
Tegn, som i sin Sannnensastning indeholder en Sl.liodsigelse.
Der fordres-, sor al relscrrdiggjvre Vensevnelsenx Tegn, ak der
er et Noget, hvorved det drager Lpnnerksomheden vaa sig,
eller vaa Sllkodsigelsen Men Elliodsigelserne maae ikke oolteeve
hinanden saaledes, at det bliver til Intet, ei heller saaledes,
at det bliver det Modsatte as et Tegn, en ubetinget 3kjnlthed.
— En Meddelelse-, der er Eenheden as stog og Alvor, er saa-
ledes el Modsigelsensz Tegn. Den er ingen ligefrem Tl.lkeddelelse,
det er ttntnligt for Modtaget-en at sige ligesrem, hvilket der
er hvilket, snst fordi Meddeleren ikke ligefrem meddeler enten
Zpog eller Alvor. Alvoren i Forhold til denne Meddelelse lig-
ger derfor paa et andet Sted, eller vaa andet Sted, ligger i at
gjore Modtageren selvvirlsom — reent dialektisk forstaaet den
hoieste Alvor i Forhold til Meddelelse. Men en saadan Tllieddelelse
maa dog sikkre sig et Noget, hvorved den drager Opmærksom-
heden paa sig, hvorved den foranlediget- og indbilder til at agte
vaa EUieddelelsenz og paa den anden Side Eenheden as Zvog
og Alvor maa heller ikke vcrre Galskab, thi saa er der ingen Med-
delelse, niedeno det, hvis Zvogen eller Alvoren absolnt over-
veier, er ligefrem Meddelelse-.

Et Tegn er ikke hvad det umiddelbart er, thi umiddelbart
er intet Tegn, da ,Tegn« er en Slieslexiinio««kkes1eminelse. Et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/12/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free