- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
148

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

150

ilke stjod og Blod, men lige det Modsatte as Stjod og Blod, der
indgav Peder at kjende ham.

Og man digter i Oirnnden Chrisme om. Man gjor ham
til et :l.li’eiiiiesle, der var sig bevidst at vasre det Overordentlige

nten som Samtiden ikke blev ovmasrksom vaa. Tette kan
endnn vasre sandt. Men ntan digter videre, man digter, at Chri-
sin- i lvrnnden gjerne vilde have vceret ligefrem kjendelig
sotn det Overordentlige han var, men at Santtidens Forlilins
dethed nretsasrdigt ikke vilde forstaae ham. Det er, man jor-
raader, ak man slet ikke forstaaer hvad et Jncognito vil sige.
Det var Christi srie Beslntning sra Evighed as, at ville vrere in-
eognito. Naar man da mener at asre ham ved at sige eller tasnke:
havde jeg levet samtidigen med ham, jeg sknlde vel have kjendt
ham ligefrem: saa sornasrmer man ham, og da det er Christus
man sornasrmer, lietnder dette, at man er lslagsvhetnisL

Men de sleste Tlllennesker existere i dtskiere Forstand slet
ikke, de have aldrig gjort sig existentielt fortrolige med, det er,
aldrig forsogt exeentiot den Tanke at ville virre ineognito. Lad
os tage simple menneskelige Forhold Naar jeg vil veere ineog·
nito (Grnnden hvorfor, og om jeg har Lov dertil, lader-« her
tidensor), er det saa en llomvlintent, om En kommer og siger
til mig: jeg kjendte Dig strax; lige dek I.li’odsatte, det er en Fa-
tire over mig. Dog maaskee var Satiren hesoiet, mit Jnevgnito
slet. Men lad osJ nn tasnke et :l.lietitteske, der sortnaaede at sasts
holde et Jneognito: han vil altsaa vaOre ineogtito, han vil vel
vasre kjendt, men ikke ligefrem. Det bliver da ikke Noget, der
hasnder ham, at han ikke kjender- ligejrem jor det han er; thi
det er jo hans egen srie Beslntning Men her ligger egentlig
Hemntelighedem den Overlegenhed over sig selv have de sleste
kUkennesker ingen Vlnelse vin; og den Overlegenhed over sig
selv, at ville va·t·e saaledes- itteognito, at tnan snneo noget langt
dlimgere end tnan er, dett ane de slet ikke. Eller der gil en Anelse
ov jor dem, vilde de vel tasnle: hvilken ltialslaly sast saa det lttls
kedeo med Jiieogriiti1’i-t, saa godt, at man virkelig ansaaee sor
det ntan udgav sig sor! Lantgere kotnnts Menneskene vel nevve

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/12/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free