- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
149

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

151

om de komme saa langt. De opdage en Selvmodfigelse her,
som indenfor det Godes Tjeneste er den egentlige Selvfornæg-
telse: den Gode bestræber sig af al Magt for at fastholde sit
Jneognito, og hans Jneognito er, at han er noget langt Rin-
gere end han er. Altsaa En vælger et Jneognito, der viser ham
langt Ringere end han er; han tænker maaskee paa det So-
eratiske: for i Sandhed at ville det Gode skal man endog nndgaae
Skinnet af at gjore det. Jncognito’et er hans frie Beslntning-
Han anstrenger sig nn af yderste Evne, brngende al sin Opfind-
somhed og Uforfærdethed, for at fastholde Jneognito’et. Enten
lykkes det ham nu, eller det mislykkes Oykkes det — saa, ja saa
har han jo, menneskelig talt, skadet sig selv, han har faaet alle
Mennesker til at troe det Ringeste om ham. O, Selvfornæg-
telse; og paa den anden Side, o nhyre Anstrengelse, thi han har
jo i ethvert Øieblik havt det i sin Magt at vise fin sande Skik-
kelse. O, Selvfornægtelse, thi hvad er Selvfornægtelse nden
Frihed; o, Selvfornægtelsens Høieste, naar Jneognito’et er
lykkedes ham saa godt, at selv om han nn vilde tale ligefrem,
vilde Ingen troe ham.

Men at en saadan Overlegenhed er til, eller knnde være
til, derom har Menneskene slet ingen Forestilling Hvor langt
man er derfra, vilde man erfare, hvis man vilde sorsoge af
en saadan Overlegen at faae den ligefremme Meddelelse, eller
hvis han selv begyndte derpaa og gav den — man vilde er-
fare det, naar han saa igjen tog Jneognito’et. Altsaa lad os
tænke f.Ex. en ædel menneskelig Sympathi, der, for en For-
sigtigheds Skyld, eller as hvilkensomhelst anden Grund, sandt
et Jneognito fornødenk Dertil vælges f. Ex. at synes en Egoist.
Nn aabner han sig da for En, viser ham sin fande Skikkelse, og
den anden troer den, gribes af den. Altsaa de forstaae hinanden.
Den Anden er maaskee ogsaa af den Mening, at han forstaaer
Jneognito’et — han lægger ikke Mærke til, at det jo var taget
bort, at han ved Hjælp af ligefrem Meddelelse forstod det,
altsaa ved Dens Hjælp som var ineognito, men som ikke var
det, saa længe som han meddeelte ham Forstaaelsen. Lad os

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/12/0157.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free