- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
151

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

153

en anden Side, om det ikke jnst er Pligt, antaget nemlig at
det er Selvfornægtelse og ikke Stolthed: afgjor jeg ikke. Man be-
tragte dette blot som et Tanke-Experiment, der dog oplnser
Noget betrceffende »Ukjendelighed«

Og nu Gnd-9Jiennesket! Han er Gud, men vælger at blive
det enkelte Menneske. Dette er som sagt det dybeste Ineognito
eller den nigjennemtrasngeligste Ukjendelighed, der er mulig;
thi Modsigelsen mellem at vasre Gud og at vrere et enkelt Men-
neske er den storst mulige, den uendelig qvalitative· Men det er
hans Villie, hans frie Beslutning, og derfor et almasgtigt fast-
holdt Jneognito· Ja, han har i en vis Forstand, ved at lade sig
fode, een Gang for alle bundet sig selv; hans llkjendelighed
er saa alnnegtigt fastholdt, at han selv paa en Maade er i sit
Ineognitos Magt, hvori ligger hans reent menneskelige Lidel-
ses bogstavelige Virkelighed, at denne ikke er en blot Til-
syneladelse, men i en vis Forstand er den paatagne Ukjende-
ligheds Overmagt over ham selv. Flun saaledes er det i dybeste
Forstand Alvor med, at han blev sandt Menneske, hvorfor han
jo ogsaa gjennemlider Lidelsens Yderste at fole sig sorladt as
Gud, saa han altsaa ikke i ethvert Oieblik er nde over Lidelsen,
men er virkeligen i Lidelsen, og dette reent Menneskelige ve-
dersares ham, at dog Virkeligheden viser sig forfærdeligere
end Muligheden, at han, der frit iforte sig Ukjendeligheden,
dog virkelig lider, som var han fangen eller havde han fanget
sig selv i Ukjendeligheden Det er en besynderlig Art Dialek-
tik: at han almægtig — binder sig selv; og han gjor det saa al-
meegtigt, at han virkelig foler sig bunden, lider under Folgen
af, at han kjerligt og frit besluttede at blive et enkelt Menneske
——i den Grad blev det Alvor med at han blev et virkeligt Menne-
ske; men saaledes maatte det være, hvis han skulde være Mod-
sigelsens Tegn, der gjor Hjerternes Tanker aabenbare. —— Det
llfuldkomne i Forhold til al et Menneskes Ukjendelighed er
just den Vilkaarlighed, med hvilken han hvert Oieblik kan til-
intetgjore den; Ukjendeligheden er desto fuldkomnere Alvor,
jo mere han veed at forhindre sig heri og gjore sig dette mindre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free