- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
155

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

157

Ja vist har Christus ganske ligefrem sagt sig felv at være
Faderens Cenbaarne, det er, Modsigelsens Tegn har —
ganske ligefrem sagt — hvad vil det sige? See, her staae
vi igjen. Er han Modsigelsens Tegn, saa kan han ikke give lige-
frem Meddelelse, det vil sige, Udsagnet kan være ganske lige-
fremt, men det at han er med, det at han siger det, Modsigel-
sen-3 Tegn, gjor det til indireete Meddelelse. Ja vist har Chri-
stus sagt: troer paa mig, og det er jo et ganske ligefremt Udsagn.
Men naar nu Den, der siger det, er Modsigelsen-? Tegn, hvad
saa, saa er dette ligefremme Udsagn i hans Mund jo just Ud-
trykket sor, at det at troe ikke er noget saa ganske Ligefremt,
eller, at selv denne han-3 Opfordring til at troe er indireete Med-
delelse.

Og hvad nn Alvoren angaaer, saa forstaae da saadanne
Præster sig ligesaa godt paa Alvoren som paa Christendommen
overhovedet. Alvoren er just, at Christus ikke kan give lige-
frem Meddelelse-, at det enkelte ligefremme Udsagn kun, lige-
som Miraklet, kan tjene til at gjore opmærksom, for at saa den
Opincerksonnne, stodende an paa Modsigelsen, kan vælge, om
han vil troe eller ikke.

Men man forvirrer det Christelige paa alle Maader. Man
gjor Christus til den speculative Eenhed as Gud og Menneske;
eller man kaster Christus reent bort og tager hans Lære; eller
man gjor for bare Alvor Christus til en Afgud. Aand er Nægtelse
af den ligefremme llmiddelbarhed· C·r Christus sand Gud, saa
maa han ogsaa være i Ukjendeligheden, ifort Ukjendelig-
heden, hvilken er Nægtelse af al Ligefremhed. Den ligefremme
Kjendelighed er netop charakteristisk for Afgudeu. Men det gj·or
man nu Christus til, og det skal være Alvoren; man tager det
ligefremme Udsagn, danner phantastisk en Skikkelse svarende
dertil (helst sentimentalt, det milde Blik, det venlige Øie, eller
hvad ellers en saadan fjantet Præst kan hitte paa), og saa er det
ligefrem ganske vist, at Christus er Gud.

O, modbydelige sentimentale Letfcerdighedl Nei, for slet
saa godt Kjob slipper man dog ikke til at blive Christen. Han er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free