- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
179

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

181

sandere maa jo derom siges: det bedrager, ikke eet Ord mere.
Naar man siger om det: det drager, da er det jo, som vilde man
et Oieblik fortie det Afgjorende, som vilde man et Øieblik dvæle
derved, og ikke strax rykke nd med Sproget, kort for Hovedet
som Sandhed altid er, flygtende iilsomt som det Sande altid
flyer Løgnen. Dersom man om hvad der forfører vilde sige det
forer —- derpaa holde inde, slet Intet videre tilføie, eller først
langt om længe — til Forforelse: var dette saa ikke som et Ud-
tryk for, at man i Grunden var i det Forsørendes Magt? Sande-
ligen, det er farligt og betænkeligt,—naar et Menneske saaledes
staver, og er saaledes langsom i at lcegge sammen, det er en far-
lig Tvcelen ved det Forb11d.e, en Tvirlen, eller rettere, det
er som havde man dog i Grunden Lyst til at gaae et lille Stykke
med, at føres et lille Stykke af det Forsorende Det vilde jo
ogsaa vcere nforsvarligt, om man til Ten, der var i det Forfo-
rendes Magt, vilde sige: tag Dig iagt, det fører til Forførelse.
O, Den der er bekymret for sin egen, eller for et andet Men-
neskes Frelse, han taler ganske anderledes ntaalmodigtz selv
i det Oieblik hvor han, menneskelig talt, er længst borte fra det
Forforende, han giver det ikke een Finger, at det ikke skal tage
hele Haanden, han spoger ikke dermed, lefler ikke.

Siig ikke, at dette er spidsfindige Ordbemasrkninger, In-
tet mindre end opbyggelige, o tro Dit mig, det er saare vigtigt
for et Menneske, at hans Sprog er nøiagtigt og sandt; thi saa
er ogsaa hans Tanke det. Og derncest, om det at forstaae og at
tale rigtigt end ikke er Alt, da der jo ogsaa fordres at handle
rigtigt, saa er dog Forstaaelse i Forholdet til det at handle som
det vippende Brcet, hvorfra den Springende tager Springet:
jo tydeligere, jo nøiagtigere, jo mere, i god Forstand, lidenska-
belig Forstaaelsen er, desto mere letter den til Handling, eller
desto lettere er det for Den, der skal handle, at lette til Hand-
ling, som det er for Fuglen, at lette fra den gyngende Green,
hvis Voielighed staaer i det ncermeste Forhold til og danner
den lettefte Overgang til det at flyve.

Hvad der da i Sandhed skal siges at drage til sig, maa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free