- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
187

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

189

dette er en Umulighed, nmnligere end den største Umulighed i
Naturens Orden: saa har han jo ikke glemt det Mindste, Mindste
af, hvilket hans Liv var, da han var den Fornedrede

Saa er der altsaa i Grunden en Braad, en Sandhedens
Braad i disse Ord: men jeg, naar jeg bliver ophøiet, vil jeg drage
Alle til mig. Da de bleve sagte af ham, den Fornedrede, da laae
denne Sandhedens Braad i, at han den Fornedrede vidste
sig selv at være den hoit Ophøiede Bitter var han som sagt
ikke, men han sagde dog: hvor længe skal jeg taale denne Slægt
Og da han saa blev den .Ophoiede, og det skeete :.at han fra Hvi-
heden drog Alle til sig, da er Braaden, Sandhedens Braad,
at det er den Fornedrede, der har sagt disse Ord. Og ham skal
Du, ham skulle alle Millioner Mennesker, eller — alle Millioner
Christne forgjeves ville bedaare eller faae til at glemme Noget
—— som de glade, klinkende Hnnsvenner hos hiin rige sordnm
fattige Mand saa gjerne vilde bringe ham til at glemme, at det
var som Fattig han sagde Ordet, bringe ham til at glemme, hvad
han som Fattig fik at vide om Verden, bilde ham ind, at det er
en rar Verden —— thi slokkes ikke Alle om ham!

Nei, et Menneske kan vel blive lidt glemsom i Aarene,
og i Rigdoms gode Dage glemme Armodens Erfaringer og
Sandhed; men han, den Ophoiede, for ham er Alt et evigt
Nærværende — de 1800 Aar er som en Dag. Ophoietheden
har ikke forandret ham; han er sig selv saa nærværende, at han
endnu idag er den Samme i Ordet, han sagde, saa levende erin-
drer han, at han var den Fornedredez han er den Fornedrede, der
siger til de anevende: fra Hoiheden vil jeg drage Alle til mig.

Men han har da ikke sagt, at han fra Hoiheden vil drage
Alle til sig? Jo vist — han den Fornedrede har sagt det. Han la-
der sig ikke bedrage — Dn slipper ikke fra Fornedrelsen; thi
minder Ordet om Ophoielsen, saa minder den Talende om
Fornedrelsen. Dn kan ikke vælge een af Delene uden at forskylde
en Usandhed, hvorved Du knn bedrager Dig selv, ikke ham, og
bedrager Dig selv for Sandheden, som han er.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/12/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free